top of page

Systemet er ikke din fremtid. Det er kun din begrænsning

Den danske model for oral sundhed har spillet fallit. Det ved alle. Undtagen dem, der bestemmer. Spørgsmålet er, hvad du gør ved det.

ET EKSPERIMENT LØBET LØBSK

Forestil dig, at du driver en af landets bedste restauranter. Du har brugt år på at perfektionere dit håndværk, investeret i de bedste råvarer, sendt dine kokke på ophold i udlandet. Og så banker politikerne på døren og siger: "I skal fortsat servere syv retters menu. Men den må ikke koste mere end 300 kroner i alt."


Det lyder absurd. Men det er præcis den logik, der nu overvejes for dansk tandpleje med indførelsen af prisloft på frie priser. Et prisloft på noget, der i forvejen er Europas billigste. I et af Europas dyreste lande.


Det er et symptom på et system, der i årtier har optimeret for én ting: gennemsnitlighed. Og nu er det nået sin logiske konklusion.


Et team af gourmetkokke, der tilbereder en ret

GULERODDENS FORSVINDEN

I årevis har den offentlige tandreguleringsmodel hvilet på et enkelt princip: kontrol.

Kontrol af ydelser,

kontrol af klinikker,

kontrol af priser.

Ideen var god nok: at sikre, at flest mulige danskere fik acceptabel tandsundhed for skattekronerne. Og i en årrække fungerede det. Men man nåede grænsen for, hvad denne tilgang kan levere. Og i stedet for at erkende det, valgte man at stramme skruen.


Inflationen har i årevis udhulet de statskontrollerede ydelsespriser, mens kravene til drift, dokumentation og patientsikkerhed er steget støt. Ydelserne er beskrevet så nidkært, at der ikke er rum til faglig kreativitet - ikke uden at klinikken løber en tabsrisiko.

Der er ingen gulerod for den tandlæge, der ønsker at gøre noget ekstraordinært. Ingen belønning for dem, der investerer i sig selv, i deres team, i deres patienter.

Faktisk er det modsatte tilfældet.

Systemet har i realiteten straffet dem, der har søgt at hæve niveauet. Øget risikoprofil hos tilsynsmyndigheder. Ringere økonomi sammenlignet med kolleger, der har sparet på efteruddannelsen. Mere bureaukrati. Og en arbejdstilsynsmodel, der har givet staten uindskrænket magt til at indskrænke en tandlæges ret til at virke - uden reel ankemulighed.


SPEJLBILLEDET FRA VORES NABOER

Man behøver ikke spekulere på, hvad der sker, når politikere forfølger lavere priser uden at se konsekvenserne i øjnene. Man kan bare kigge over hegnet.


I Holland har statskontrollerede priser i årevis ført til, at tandlæger har uddelegeret stadig mere til billigere faggrupper - ikke af faglige årsager, men af ren og skær overlevelse. Nu proklamerer hollandske politikere, at de vil sænke priserne med yderligere 30 procent. I et system, der allerede er presset til bristepunktet.


I Sverige starter man i år med statsbestemte priser på alle ydelser til patienter over 65 år. Og enhver, der tror, at det stopper der, kender ikke politikernes logik. Endnu mere alarmerende: hvis en klinik mister ældre patienter hurtigere end gennemsnittet, kan den svenske stat kræve fire års tilskud tilbagebetalt. Øjeblikkeligt. Det er ikke regulering. Det er en fælde klinikejerne ikke kan komme ud af, uden at gå konkurs.


I Storbritannien og Frankrig, der begge har kørt med nationalt definerede tandplejemodeller, er resultatet ikke til at misforstå. Offentligt støttede klinikker i disse lande hører ikke til steder, man opsøger, hvis man kan undgå det. Det er ikke en tilfældighed.


DEN TAVSE KRISE I DIN KLINIK

Herhjemme er krisen mere stille. Den viser sig ikke i dramatiske overskrifter. Den viser sig i din bundlinje, der ikke bevæger sig i den rigtige retning. I følelsen af at løbe hurtigere og hurtigere - for at stå stille. I de dygtige medarbejdere, der forlader branchen. I den voksende kompleksitet ved at drive en klinik, som ingen uddannelse har forberedt dig til.


For udgifterne er steget markant over de seneste 25 år. Men ydelsespriserne er ikke fulgt med. Det sætter klinikejere i en paradoksal situation: patienterne betaler for lidt, ansatta behandlere tjener for meget i forhold til klinikkens reelle overskudsgrad og alligevel føles det hele for stramt.


Kompleksiteten er steget på alle fronter. Ledelse. Personaleledelse. Patientkommunikation. Drift og økonomi. Emner, som ingen tandlægeskoler underviser i. Emner, der ikke engang er tilgængelige som reel postgraduat uddannelse med fokus på implementering og reel forandring.

Systemet kan ikke redde dig. Det var aldrig designet til det. Men det behøver heller ikke at definere, hvad din klinik er i stand til at blive.

DET, DER FAKTISK VIRKER

Jeg ser det hos de tandlæger, jeg arbejder med. Ikke fra dag ét - for hvis det var nemt, ville alle allerede gøre det. Men over tid. Og resultatet er konsistent: en bundlinje, der forbedres med over 30 procent på kort tid. Et tidsforbrug, der falder. En arbejdsglæde, der stiger. Både hos ejeren og hos teamet, samt en patienttilfredshed, der følger med.


Det kræver hverken dyrere behandlinger, mere komplekse indgreb eller en revolution af forretningsmodellen. Det kræver ledelse. Management. En forståelse af, hvad der faktisk driver en tandklinik fremad og hvad der holder den tilbage.


DET ENESTE SPØRGSMÅL, DER TÆLLER

Politikerne vil fortsætte.

Prislofterne kommer.

Tilsynene bliver ikke mildere.

Inflationen lader sig ikke stoppe af gode intentioner.

Alt det er uden for din kontrol.


Men din klinik er ikke uden for din kontrol.

Din måde at lede på er ikke uden for din kontrol.

Den oplevelse dine patienter har, når de forlader stolen - det er ikke systemets beslutning. Det er din.


Spørgsmålet er ikke, om den danske model for oral sundhed er på vej den forkerte vej. Det er den. Alle ved det - undtagen dem, der bestemmer.


Spørgsmålet er, hvad du vælger at gøre, mens du venter på, at nogen andre retter op på det.


Næste skridt:

KlinikejerForum

Et aftenkursus for ejere, der vil have friheden tilbage

Du blev ikke klinikejer for at være flaskehals. I KlinikejerForum arbejder vi konkret med, hvordan beslutninger fordeles rigtigt, ansvar lander tydeligt i teamet, og struktur og økonomi begynder at trække samme vej. Maks. 10 deltagere. Faciliteret personligt af Jesper Hatt.

Klinikejerforum - København - For ejere der vil videre
DKK 3,500.00
5. maj 2026 18.00–21.00Clarion hotel
Tilmeld dig her
KlinikejerForum - Århus - For ejere der vil videre.
DKK 3,500.00
6. maj 2026 18.00–21.00Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Tilmeld dig her


 

Tandlæge Jesper Hatt smiler

Tak fordi du læste med


Mange venlige hilsner

Jesper Hatt

Hatt Consulting Ledelse, frihed og struktur for klinikejere


T: +41 78 268 0078




Kommentarer


bottom of page