Jeg fortryder ikke, at jeg blev klinikejer.Men jeg fortryder, at jeg ikke tidligere forstod konsekvenserne. I mange år troede jeg, at det var muligt at være både klinikejer og den bedst tænkelige tandlæge - samtidig, uden at noget andet behøvede at betale prisen. Det er det ikke. Faglighed kræver træning. Ledelse kræver noget andet. Vil man være virkelig dygtig som tandlæge, kræver det mere end kurser. Det kræver tid. Træning. Gentagelser. Implementering. Faglighed er et hån

(Og hvorfor hårdt arbejde ikke er løsningen på problemet) Efter mere end syv år med ugentlige blogindlæg og samtaler med tandlæger i hele landet, ser jeg et tydeligt mønster: De tandklinikker, der kæmper mest med økonomi, energi og arbejdsglæde, er sjældent dem, der arbejder for lidt. Tværtimod. Det er ofte modne tandklinikker - 5, 10 eller 15 år inde i rejsen - hvor ejeren arbejder hårdt, tager ansvar og vil det bedste for både patienter og team. Alligevel føles hverdagen t

Når ferie fra tandklinikken ikke giver ro Der er et øjeblik, jeg har set igen og igen hos klinikejere. Det er ofte sent på dagen. Tandklinikken er stille. Kalenderen er lukket. Og tanken melder sig: “Hvornår holdt jeg egentlig sidst helt fri fra klinikken?” Måske har du haft ferie. Måske har du endda været væk fra klinikken i flere uger. Men helt fri? Mentalt? Med ro i kroppen og uden at føle, at klinikdriften balancerer på kanten, mens du er væk? For mange erfarne tandlæger