Glemmer du dig selv?

Opdateret: 13. jun.

Årsagerne er mange:

De fleste tandlæger sidder top koncentrerede ved tandlægestolen i omkring 28 om ugen.


Patienter kræver smertefri og empatisk behandling i et ekstremt vanskeligt og følsomt arbejdsfelt.

De klager over fejl og mangler - også når det er dem selv, der har fravalgt den fagligt korrekte behandling.

De beklager sig over prisen og ønsker billigere alternativer, der ikke altid lever op til den faglige standard vi selv ønsker at være kendt for.

De offentlige myndigheder holder øje med, at vi ikke overskrider normerne fastsat i "overenskomsten" og slår ned på selv de mindste afvigelser.

Sundhedsstyrelsen giver et indtryk af, at de kigger en over skulderen og slår ned på den mindste fejl. Har de først givet os en dom, er det uden ankemulighed.


Vi glemmer os selv

Dette opslag handler om hvordan vi ofte tilsidesætter os selv og vores personlige ønsker og drømme. Hvad vi skal gøre ved det, for at få det liv vi drømmer om både privat og som tandlæge. Det kan du læse mere om herunder.



Mand ligger på gulv. Han og gulvet er dækket af gule post-ot sedler med et hav af opgaver og to-do lister.

Hvilke løsninger er de rigtige?

Der findes en masse potentielle løsninger, der kan være med til at gøre ovenstående eksempler nemmere at håndtere. Vi kan godt opsætte systemer, der gør os mere effektive og lære, at blive bedre til at kommunikere med vores patienter på en måde, der giver dem lyst til at investere i den behandling, de har et behov for. Osv. osv.


Vi kan godt lære, at fikse det hele... Vi skal bare passe på, at vi ikke glemmer os selv i processen.


Er tandlæger supermennesker?

Som tandlæger er vi ekstremt dygtige til at holde fokus i lang tid ad gangen. Vi er akademikere og håndværkere på samme tid. Vi har formået at komme igennem en ekstremt krævende uddannelse. Det er kun nogle bestemte mennesketyper, der formår at gøre dette. Det er ikke for alle.


Men selvom vi har de karakteristika, der gør os i stand til alt dette, er vi stadig mennesker. Vi er ikke robotter, der kan køre på autopilot for altid. Vi kan ikke holde til at tilsidesætte vores egne behov igen og igen og igen. Selvom vi er dygtige til det.


Følg med på facebook og få flere tips og tricks, der handler om alt det du ikke lærte på tandlægeskolen. Jeg skriver om klinikoptimering, patientkommunikation, branding og marketing. Kort sagt: Alt det "man ikke taler om" i branchen😊


Det er nemt at tabe fokus på livet

Er man klinikejer, føjes en nærmest uendelig liste af administrative opgaver til rækken af udfordringer:

Løn, ferie, fridage, bogføring, fritvalgsordning, forsikringer, pensionsordninger, IT hardware og software opdateringer, backup løsninger, indkøbsaftaler, rabataftaler, kursusadministration, intern træning, personalemøder, nøgletalsmøder, behandlermøder, prisopdateringer, nye produkter, reparationer, husleje, serviceaftaler, møder med bank, revisor og advokat, marketing, hjemmesideopdatering, osv, osv.


Med alle de krav, der kommer OVENI en ekstremt travl hverdag, er der ikke noget at sige til, at det er nemt, at miste overblikket eller sig selv som tandlæge.

Læg venligst mærke til, at jeg ikke siger det er noget lort at være tandlæge eller klinikejer! Tværtimod!!!!


Det er fedt at være klinikejer!

Der findes næppe nogen branche, hvor den KAN lade sig gøre, at opnå så mange ønsker og drømme, som hvis man er tandlæge og klinikejer. Det KAN være sjovt, givende og føre til en afslappende hverdag med masser af frihed. Men det kræver et konstant fokus på det vi overordnet ønsker at opnå.


Følg med på facebook og få flere tips og tricks om alt det du ikke lærte på tandlægeskolen.


Faldgruberne

Hverdagen ved en tandlægestol er ekstremt tidsoptimeret. Bare en forsinkelse på 2 minutter, hvor vi venter på, at klinikassistenten skal hente noget, som vi mangler under behandlingen, kan ødelægge tidsplanen. Læg dertil, at vi arbejder under forhold, som, i stort set alle andre brancher, vil blive defineret, som vanvittige: Vi arbejder ekstremt tæt på andre mennesker, ergonomien er ofte udfordrende, arbejdsfeltet ekstremt lille, kravene til langvarig koncentration umenneskelig. Det er faktisk helt vildt hvad vi udsætter os selv og vores personale for.

Vægur i sort og hvid.

Et eksempel fra hverdagen

Tag den klassiske 30 minutters frokostpause, som et simpelt eksempel:

De fleste tandlæger kender til dage, hvor vi er forsinkede og først får patienten ud af klinikrummet kl. 12.10. Først nu kan klinikken ryddes, sprittes af og gøres klar til næste patient. 12.15 (Best case) er vi klar til frokosten... Hvor vi typisk lige skal ringe til en interessent eller udfylde de forsikringspapirer, der har ligget på bordet siden i går. 12.20 kommer patienten, der er sat til kl. 12.30. Så vi går selvfølgelig ud i venteværelset, hilser og bringer patienten til behandlerrummet.


I mange danske klinikker ser frokostpausen ikke sjældent ud på denne måde. Hvis du ikke tror det, skal du bare spørge klinikassistenterne. De har som regel en ret god fornemmelse for hvad der foregår i klinikken og hvor lang tid det tager.


Mange tandlæger formår, at arbejde under de ekstreme forhold i årevis. De sidste 10 år har vi dog set en kraftig stigning af yngre kolleger, der må stoppe med at praktisere af psykiske årsager. Andre bider tænderne sammen og holder ud til de skal pensioneres, men lever med, at deres liv ikke giver mening længere... eller i hvert fald i langt mindre omfang end tidligere.


Hvad giver dit liv mening?

Netop drømmen - tankerne om hvad der giver mening... De mangler hos rigtig mange.

Vi lever i en perfekthedskultur, hvor det ikke er i orden at lave fejl.

Når vi mødes med kolleger, taler vi oftest om tænder og alt de fantastiske behandlinger vi har udført. Det er sjældent vi gør os sårbare og fortæller om alt det, der nager. Alt det der ikke går godt