top of page

Økonomi og glæde hænger sammen

Updated: Dec 8, 2022

Uanset hvor passioneret vi brænder for at lave tænder, brænder passionen ud, hvis ikke økonomien kommer til at understøtte vores personlige frihed. Ingen af os er i stand til at leve et lykkeligt liv, hvor størstedelen af vores fokus ligger i en tandklinik.

Vi har et behov for balance mellem:

  • Vores passion

  • Arbejde

  • Kærlighed

  • Følelsen af et meningsfuldt liv

Mine sidste fem blogopslag har handlet om privatøkonomi og klinikøkonomi.

Ikke fordi jeg er noget privatøkonomisk orakel, men fordi vores privatøkonomi over tid har en enorm indflydelse på vores evne til at drive en klinik med glæde og entusiasme. Da klinikken skaber vores private indkomst, er der derfor en meget tæt sammenhæng mellem klinikkens- og vores private økonomi. Hvordan det påvirker os og hvad vi kan gøre ved det, skal vi se lidt nærmere på i dette opslag.


Vær sikker på at få det nyeste indhold på bloggen.

Tryk på knappen herunder, udfyld dit navn og din email. Så modtager du en email når vi poster nyt indhold.




Familiemåltid og glæde på tværs af 3 generationer

Fri eller fanget af økonomien?

Selv klinikejere med et finansielt overskud på flere millioner årligt, føler sig ofte økonomisk fattige. Det er faktisk relativt normalt. Det sker fordi vi mennsker har en tendens til at lade vores forbrug følge indkomsten - med mindre vi aktivt gør noget, for at forhindre det (De forskellige konti jeg har skrevet om i de tidligere blogopslag, kan hjælpe med dette). Så selvom vi tjener mange penge, er det ikke sikkert vi har mange penge til rådighed.


I slut halvfemserne udkom bogen: The millionaire next door. I bogen beskriver forfatterne hvordan de foretog flere undersøgelser, for at finde ud af hvad der kendetegnede amerikanske millionærer. Deres resultater var mildest talt overraskende og helt anderledes end forventet.

Langt de fleste dollarmillionærer levede et relativt nøjsomt liv. Hvorimod flertallet af de amerikanere, der boede i de dyreste huse, kørte de største biler, gik i designertøj og købte dyre ure, var forgældet i en grad, så de ikke ville kunne klare sig finansielt mere end et år, hvis de mistede indkomsten fra deres arbejde og skulle realisere alle deres værdier!


Forskernes konklusioner, kombineret med det vi ved om adfærdspsykologi i dag, leder mig til at tro, at danske forhold kan relateres relativt godt til bogens indhold.


Hvis du ikke fik læst de 2 opslag om privatøkonomi, hvor jeg beskriver hvordan du kan få kontrol over økonomien og opbygge en fornuftig buffer, vil jeg anbefale dig, at læse dem nu.


Skab balance

Det handler om, at undgå oplevelsen af en utilstrækkelig privatøkonomi. Undgå følelsen af, at være fanget i et hamsterhjul og på den måde undgå en fornemmelse af at være drænet emotionelt.


Det kan være vanskeligt, som tandlæge, at skabe den nødvendige balance, da det kræver et stærkt fundament, som vi aldrig har lært noget om på tandlægeskolen.


Fundamentet består af følgende elementer:

  • En privat vision, som danner grundlag for dine mål.

  • Klinikkens skriftlige vision, som alle medarbejdere kender, kan spejle sig i og som kontinuerligt anvendes aktivt i den daglige ledelse af klinikken.


Klinikkens eksistensberettigelse

Ud over et stærkt fundament, har klinikken behov for, at blive drevet som en virksomhed og ikke som et filantropisk projekt. Det vil sige, vi er nød til, at forholde os til, at en tandklinik er en privat virksomhed, som skal tjene penge. Hvis ikke en virksomhed tjener penge, holder den på et eller andet tidspunkt op med at eksistere.

Med andre ord holder den gamle sætning stadig: Klinikken kan enten udvikles eller afvikles.

Sparegris står på en lommeregner

Læg venligst mærke til, at jeg ikke skriver noget om, at klinikken ikke skal drives ud fra etiske og moralske principper. De er faktisk en del af klinikkens kerne, som du forholder dig til i klinikkens vision. Ingen privat tandklinik vil kunne overleve på sigt, hvis den drives uhæderligt. Både hvad angår faglighed og økonomiske drift. Det samme gælder enhver form for privat virksomhed. Historien er fuld af eksempler, der bekræfter dette faktum.


Jeg har allerede skrevet en hel masse om klinikkens vision og fundament for succes her på bloggen, ligesom der i disse opslag, er tilknyttet forskellige værktøjer og skabeloner, som du kan downloade og anvende helt gratis, hvis du ønsker at arbejde med dem.


Tandklinikkens 3 vækstfaser

Når klinikejer har styr på fundamentet for en sund klinikdrift, kan man begynde at se på tandklinikkens 3 vækstfaser. Nedenstående er min beskrivelse af vækstfaserne:

  • Fase I: Luk hullerne! - Driv klinikken som en virksomhed

  • Fase II: Optimering af virksomheden - mindre stress & større overskud

  • Fase III: Vækstvirksomhed - visionen som driver

Jeg har oplevet mange klinikejere og ansatte kolleger, som har nået et punkt, hvor de giver udtryk for, at de ikke oplever, at de får nok ud af deres anstrengelser. Mest af alt ønsker de at undgå bøvl og bare fokusere på at lave tænder.


Mindre bøvl, mere faglighed og frihed

Det kan sagtens lade sig gøre, at drive en klinik med minimalt bøvl og samtidigt skabe et fantastisk team, der driver klinikken, som var det deres egen. En virksomhed, som giver et finansielt overskud og mulighed for mere frihed og for at gøre klinikken endnu mere lækker. Det kræver blot, at man begynder, at arbejde struktureret med at optimere klinikken.


Det kræver tid til reflektion, at skabe sit fundament. Ligesom det er anbefalelsesværdigt, at få hjælp til det undervejs. Det er blandt andet derfor Lars Nielsen og jeg skabte rejsekurset: "Eremito 2023".



Det er ikke nemt, at optimere klinikken alene.

Hvis du har et ønske om at optimere din klinik, så du kan arbejde mindre, tjene mere og holde mere fri - sådan helt fri - Finder du efterhånden mange brugbare elementer her på bloggen. Hvis du gør det hele selv, skal du forvente det tager noget længere tid, end hvis du får hjælp til processen.


I næste uge skal det handle om at gøre klinikken klar til et salg. Også selvom det måske ligger 30 år fremme i dine planer, er det vigtigt, at gøre sig klart, hvordan klinikken hele tiden bør salgsmodnes. Hvorfor det er vigtigt - det må du glæde dig til at læse om i det næste opslag - vi ses.


Har du meldt dig til bloggen?

Det er nemt og gratis. Tryk på knappen herunder, udfyld dit navn og din email. Så modtager du et link til det nyeste indhold når det bliver publicereret.




Tandlæge Jesper Hatt i blazer og skjorte

Tak fordi du læste med. Jeg håber vi ses i det næste opslag.


Mange venlige hilsner

Tandlæge & konsulent

Jesper Hatt



T: +45 61272228




0 comments
bottom of page