top of page

Overblik over patient-kommunikation

Updated: Dec 10, 2021

Dette opslag er ren julehygge - hvis du spørger mig. Det skal selvfølgelig handle om patientkommunikation. Jeg vil gerne give dig mulighed for, at få et bedre overblik over hvad der skal til, hvis du ønsker at udføre flere komplekse behandlinger på patienter med en faglig indikation for dette.


I mit seneste blogopslag skrev jeg om forudsætning for succes i en privat tandlægeklinik. Jeg viste en model, der overordnet beskriver de 3 elementer, ud over de kliniske kompetencer, der er behov for, hvis man ønsker en succesfuld klinik.


Dette opslag går lidt mere i dybden med det ene af de 2 fundamenter, der støtter de kliniske kompetencer: Patientkommunikationen.


Hvis du ikke fik læst det sidste opslag, vil jeg anbefale dig, at se det igennem. Mest fordi det giver dig et bedre overblik. Du kan selv vælge hvornår det passer dig bedst, før eller efter dette opslag.


Julemarked - tusind stjerner i en bod

Forudsætning for succes

Fundament for succes i en tandklinik

Blot for lige at friske hukommelsen lidt op, bestod forudsætningen for succes af 3 elementer i bunden:

  1. Patientkommunikation

  2. Kliniske kompetencer

  3. Ledelse

Når fundamentet er stabilt, kan man med succes vælge, at sætte branding og markedsføring ovenpå. Hvis man ønsker at få klinikken til at udvikle sig i en mere specifik retning.


Kommunikationstrekanten

Indrømmet - det er ikke det nemmeste navn, at stave sig igennem. Men ikke desto mindre beskriver det meget godt modellen.


Kommunikationstrekanten har jeg udviklet for at give tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og receptionister et bedre overblik over, hvilken form for kommunikation klinikken aktuelt anvender.


Elementer i modellen

Hvert trin i modellen indeholder nogle elementer, som illustrerer hvad der skal til for at bevæge sig fra et niveau til et andet.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke findes noget niveau, der er bedre eller mere rigtigt end andre. Det er udelukkende et spørgsmål om, at brugeren af modellen, kan identificere sit selv og agere herefter.


Med et kendskab til de elementer, der knytter sig til de forskellige niveauer i kommunikationstrekanten, er det nemmere at finde frem til, hvilke evner man skal forbedre, for at bevæge sig til det næste niveau. Det gør det nemmere, hurtigere og mere overskueligt, at blive dygtig til at kommunikere med sine patienter, så de får lyst til at investere i den behandling, de har behov for.


Har du et ønske om at blive bedre til at kommunikere med dine patienter, så de får lyst til at investere i den behandling de har behov for? Så meld dig til heldags-kurset: "Get to yes" - patientkommunikation. Sammen med Straumann afholder vi kurserne i hele Skandinavien.


Niveau 1-5

Som du kan se, består kommunikationstrekanten af 5 niveauer. Niveau 1 i bunden er det, der fylder mest i modellen. Det er fordi det er her de fleste tandlæger og tandplejere kommunikerer med patienterne det meste af tiden. I toppen, på niveau 5, er der ikke ret meget plads. Det er fordi der kun er ganske få klinikker, der arbejder med kommunikation på dette niveau.


Skillelinjen mellem niveau 3-4

På tegningen af min model, kan du se en tyk streg mellem kommunikationsniveau 3 og 4. Det er der flere grunde til.

  1. Der er en meget stor forskel på måden der kommunikeres på niveau 1-3 og måden der kommunikeres på niveau 4-5.

  2. Under skillelinjen vises de former for kommunikation, der egner sig til præsentation af simple behandlinger (niveau 1-3)

  3. Over skillelinjen vises de former for kommunikation, der egner sig bedst til præsentation af komplekse behandlinger (niveau 4-5).

Jeg håber du er med mig endnu?

Senere skal jeg nok give nogle konkrete eksempler på, hvad der gemmer sig på de forskellige niveauer (Det er næsten som en pakkekalender - synes du ikke?😊)


Hvis du kan lide at følge lidt med og få tips & ticks, ud over dem du får her på bloggen, synes jeg du skal kigge forbi på facebook. Følg siden hvis du kan lide hvad du ser.


Simple og komplekse behandlinger

rubik's cube

I stedet for at analysere kropssprog, toneleje, ordvalg, personlighedsprofil og evt. stjernetegn på den patient du sidder overfor. Kan du starte helt simpelt:

  • Find ud af om du skal præsentere en simpel eller en kompleks behandling.

Som tommelfingerregel er simple behandlinger alle behandlinger til en monetær værdi under 25-35.000,- dkr. Komplekse behandlinger, er alle behandlinger, der koster mere.


Det er da til at finde ud af.


Konsekvenser ved simpel eller kompleks

Der er en ret stor forskel på, at præsentere den ene eller den anden type behandling.

Her får du den helt simple:

  • Simple behandlinger kan præsenteres med det samme

  • Komplekse behandlinger bør som udgangspunkt præsenteres ved en særskilt konsultation.

Nu er vi ved at have nogle af definitionerne på plads.


Konkrete eksempler

I det næste blogopslag skriver jeg om hvad der konkret gemmer sig på de forskellige kommunikationsniveauer. Hvis du vil være helt sikker på at få den information, skal du melde dig til bloggen.

Det er nemt - du skal bare klikke på "login" i øverste højre hjørne.

Følg anvisningen

Så modtager du en email med et link hver gang der kommer et nyt opslag herinde.


Tak fordi du læste med i denne uge.

Der er temmelig travlt i min forretning for tiden, så du bliver nød til at vente 14 dage på at få afsløret hvad der gemmer sig på de forskellige kommunikationsniveaer.

Hvis du bare ikke kan vente - er du altid velkommen til at ringe eller skrive til mig. Det koster ikke noget.

Tandlæge Jesper Hatt med jakke og slips - Hatt Consulting GmbH

Mange venlige hilsner

Tandlæge Jesper Hatt


T: +45 6127 2228


0 comments
bottom of page