Klinikdrift i en krisetid

Opdateret: 15. nov.

Det siges at kriser altid er de tidspunkter i historien, hvor de største forretningsmuligheder opstår. Når man står midt i kriserne, kan det imidlertid ofte være vanskeligt, at bevare optimismen og se de store muligheder. Ikke desto mindre er de der.


Jeg har altid været fascineret af måden andre tandlæger driver deres klinikker, ligesom jeg altid har ladet mig inspirere af andre branchers måder at gøre tingene på. I dette opslag ser vi lidt nærmere på, hvad alment praktiserende tandlæger kan lære af helt almindelige klinikker i forskellige europæiske lande og hvorfor det er interessant i en krisetid.


Mørk kvinde indrammer sit smukke smil med fingrene

Driver tandlæger klinikker forskelligt?

Det sidste års tid har været interessant for mig på flere måder. Dels har jeg fået mulighed for at give noget af min viden om klinikledelse, patientkommunikation og clear aligner behandlinger videre til kolleger i adskillige lande i Europa. Det har det givet et spændende indblik i måden tandlæger driver deres klinikker relativt forskelligt.


Nedenfor vil du få et overblik over forskelle mellem forskellige lande i Europa og til sidst vil du kunne læse mere om hvad du kan gøre, for at øge overskudsgraden, forbedre arbejdsglæden og samtidig mindske stressniveauet i klinikken.


Vær sikker på at få det nyeste indhold på bloggen.

Tryk på knappen herunder, udfyld dit navn og din email. Så modtager du en email med et link til det nyeste indhold her på siden, hver gang vi uploader nyt indhold.




Forstå mig ret, der er grundlæggende ikke den store forskel på at drive en tandklinik, uanset hvor i verden man befinder sig. Men der er enormt stor forskel på rammerne, som klinikkerne drives under. Tag for eksempel Holland. Her er alle priser dikteret af staten. Prisforskelle skyldes udelukkende forskelle i prisen på laboratorieudgifter, som må lægges oveni regningen til patienten og som i øvrigt skal dokumenteres på patientens regning med en kopi af laboratorieregningen! Som en konsekvens af statens nidkære styring af tandlægernes økonomi, er mange klinikker blevet enormt dygtig til at delegere opgaver til deres medarbejdere, uden at dette har medført kvalitetsforringelser.


Skævvridning med statsstøtte

I Sverige har man et komplekst system for omfattende statssubsidier på nogle ydelser og ingen på andre. Det giver en skævvridning i måden patienterne behandles, da det er langt nemmere at overbevise patienter om at få udført behandling, hvor staten betaler det meste. Hvorimod ydelser med 100% egenbetaling er væsentligt vanskeligere at afsætte. Måske i virkeligheden fordi tandlæger i Sverige ikke er vandt til at skulle hjælpe patienter med at få lyst til at investere i en given behandling. Måden der gives tilskud til komplekse behandlinger medfører dog, at svenskerne i al almindelighed får udført mere helhedsorienterede restorative behandlinger.


Bureaukratisk mareridt

I Tyskland kæmper klinikkerne med enorme mængder af bureaukrati. Flere steder er det blevet så tidskrævende at udføre sterilisationsprocesser, at opgaven i de større byer kan udliciteret til separate virksomheder, der tager sig af rensning, pakning og sterilisering af klinikkens instrumenter. Disse firmaer henter og bringer simpelthen udstyret til klinikken fordi det er nemmere og mindre risikabelt, end at lade klinikkens egne medarbejdere udføre opgaven, da man nemt kan komme til at lave procedurefejl og derved skal stå til ansvar for offentlige kontrolorganer. Selv modtagelse af varer og afskaffelse af brugt emballage er blevet en tidskrævende udfordring, som man, som dansker, må ryste på hovedet over.

Det har dog også medført, at flere klinikker har udviklet innovative elektroniske dokumentationssystemer, der gør det nemt at følge alle varers bevægelser gennem klinikken - patientspecifikt.


Frihed gennem gensidig respekt

Schweiz har langt hen ad vejen et meget liberalt system, der dog er under en vis indflydelse af sundhedsforsikringerne. Det offentlige har tillid til, at tandlægerne generelt har en interesse i at leve op til de højeste faglige- og hygiejniske standarder. Offentlig kontrol er en sjældenhed, som stort set ingen kolleger kommer til at opleve i deres levetid. Trods private forsikringers indflydelse, er systemet forholdsvist agilt og tillader en stor grad af frihed for den enkelte klinik. En fornuftig økonomi, gode rammebetingelser og et krav om relativt omfattende årlig videreuddannelse, lader tandlægerne fokusere kraftigt på deres faglighed. Det kan kun lade sig gøre, fordi der generelt er en forståelse af, at mennesker på tværs af alle brancher, generelt ønsker at gøre deres arbejde så godt som muligt. Hvilket betyder, at tandlæger per definition, er dem der ved mest om at lave tænder og derfor hvilke tiltag man skal tage, for at drive den bedst tænkelige klinik. Dels for patienterne men også for ejer og ansatte.


Fugl Fønix

Belgien er først begyndt at uddanne tandplejere for ganske få år siden. Mange tandklinikker er enkeltmandspraksis i ordets bogstavelige forstand. Her er end ikke en klinikassistent eller receptionist ansat. Generelt lader det til, at tandklinikker i Belgien drives på en meget gammeldags facon. Jeg behøver vist ikke nævne det er forholdsvist udfordrende at drive klinik under sådanne rammer. Flertallet af tandlæger er modstandere af tandplejere og medarbejder mulighederne for at arbejde med delegering. Det er dog et relativt frit marked, så tandlægerne har langt hen ad vejen friheden til at sætte deres priser, som de ønsker og praktisere på en måde de finder mest hensigtsmæssigt. Der er dog en skelen til sundhedsforsikringerne, der har en vis indflydelse på prisudviklingen. Med en enorm mangel på tandlæger, har entreprenante klinikejere virkeligt gode muligheder for at skabe en succesfuld klinik med fokus på høj faglighed og en god økonomi.


Når kæderne overtager markedet

Finland er præget af, at omkring 80% af alle tandklinikker indgår i en eller anden form for tandlægekæde. Det skaber nogle uhensigtsmæssige interne arbejdsgange, som gør det vanskeligt for den enkelte tandlæge, at være effektiv. Ejerstrukturen er noget anderledes end de danske kædeklinikker og tillader den enkelte tandlæge stor grad af indflydelse på sin egen arbejdsdag. Mange tandlæger har derfor mulighed for, at opnå en bedre balance i livet, da de bliver dygtige til at styre deres aftalebøger.


Effekten af stor konkurrence

Det norske tandlægemarked forekommer mig, at være det mindst restriktive. Her er der dog en ekstremt stor konkurrence om patienterne i de store byer, mens der i landdistrikterne er en stor mangel på tandlæger. Ligesom i Sverige, er det i Norge muligt at opbygge en virkelig god forretning i områder, der ligger langt fra de store byer.

De succesfulde klinikker i de større byer, er generelt blevet dygtige til at arbejde med branding, da de er nød til at differentiere sig, for at holde på deres patienter og tiltrække nye.

Et frit marked uden indblanding i prisstrukturerne fra stat eller forsikring, skaber nogle af de bedste rammebetingelser for at drive tandklinik. Særligt i de mere fjerne egne af landet har tandlæger virkeligt gode mulighe