Jeg har startet smilebutikken.dk fordi jeg blev træt af ikke at kunne købe gode tandpleje produkter i Danmark.
Når jeg gennem tandklinikken forsøgte at få vores leverandører til at købe produkter hjem fra udlandet blev jeg mødt med et: “det kan ikke betale sig for os at købe hjem – der er ikke efterspørgsel nok”.
For et par år siden fik jeg nok og begyndte selv at importere produkter jeg synes var de bedste jeg kunne finde på verdensplan.
Hvordan adskiller smilebutikken.dk’s produkter sig fra almindelig tandpleje produkter?
De er udviklet med henblik på at fjerne skadelig kemi (skummemiddel, triclosan, unødig parfume, parabener, slibemiddel osv.)
Der er ikke kun fokus på forebyggelse af huller (I dag er antallet af huller i den danske befolkning under 10% af hvad det var for 60 år siden, men produkterne har ikke skiftet karakter!).
Produkterne skader ikke tandoverfladerne med slibemiddel når du bruger dem.
Der er tilsat forskellige former for naturlige antioxidanter for at stimulere tandkød og blødtvæv.
De er ekstremt lækre at bruge da der er tænkt over design og indpakning.
Kan produkterne gøre mine tænder hvide eller fjerne parodontose?
Ingen tandpasta i verden kan gøre tandfarven mere hvid! Men de rette produkter kan være med til at holde farven bedre ved lige – særligt efter en evt. tandblegning hos tandlægen.
Jeg plejer at sige at tandpasta er prikken over i’et. Når man har sunde tænder og styr på mundhygiejnen kan man overveje at skifte sine tandpleje produkter ud med nogle mere lækre og gennemarbejdede produkter. Dér vil de kunne forbedre mundhygiejnen og holdbarheden af tænderne markant. Men der findes ingen mirakel midler man kan putte på tænderne hvis man er syg. Det hjælper ikke.
Kom ind og tal med os om dine muligheder hvis du er interesseret. Eller send os en besked hvis du vil vide mere eller har spørgsmål vedrørende dine tandpleje produkter. Vi vil gerne hjælpe dig.
Jesper Hatt