Forandringer

Opdateret: 3. nov. 2020

Dette blogopslag er en personlig milepæl.

For næsten 2 år siden, besluttede jeg mig for, at starte en blog med indhold, der kunne anvendes af klinikejere og deres ansatte, med interesse for dental branding, salg og drift.


Hvorfor?

Lige siden jeg blev færdig som tandlæge, havde jeg observeret hvordan hele tandlægestanden, havde vanskeligt ved at blive enig med sig selv om, hvilken vision vi skulle følge. I mine øjne var der en åbenlys mangel på lederskab i tandlægeforeningen. Dette skal ikke tolkes som en kritik af de medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer eller skiftende formænd foreningen har haft gennem årene. Men en konstatering af, at der blandt tandlægeforneingens medlemmer, øjensynligt var et stort ønske om status quo og dermed behov for management frem for ledelse i tandlægeforneingen.



Når jeg deltog i nationale kurser og møder i tandlægeforeningens regi, blev jeg mødt af mange forskellige holdninger og ideer blandt mine kolleger. På et visionsmøde i tandlægeforeningen blev jeg for alvor bekymret, da det viste sig, at det eneste medlemmerne kunne blive enige med hinanden om var, at vi skulle blive ved med at kæmpe for, at vores patienter skulle bruge tandtråd og fluoridholdig tandpasta. Altså den strategi, der i 60’erne og 70’erne for alvor satte den danske tandlægestand på verdenskortet, som førende indenfor profylakse. En bedrift jeg synes vi skal være stolte over og hylde de, der med stor ihærdighed var årsagen til denne succes.

Problemet for mig var ikke, at man fortsat ønskede at styrke den profylaktiske successtrategi. Men derimod den totale mangel på forståelse for, at vi havde “sejret ad helvede til” på den front.


CD problematikken

Tandlægestanden har i årevis stået i samme situation, som Centrum Demokraterne, da de i sin tid mistede deres plads i folketinget.

Vores succes har gjort os overflødige i samfundsdebatten. I offentlighedens øjne har vi reelt ikke noget nyt at bidrage med længere og dermed ingen alvorlig sag at kæmpe for. Det betyder desværre, at ingen politikere for alvor tager os seriøst. For hvad står vi egentligt for? Vi er blevet komplet ufarlige på den politiske scene!

Internt i tandlægestanden kommer den manglende fælles vision til udtryk i de forskellige holdniger blandt os. F.eks. brugerbetalt vs. offentligt betalt tandpleje. Fra 0% til 100% og alt ind imellem. Fra fokus på profylakse til “optimal behandling”, hvor vi ikke engang kan finde ud af, at definere hvad “optimal behandling” dækker over! Det spænder fra 100% profylakse med nul behandling til komplet sanering og bevarelse af 28 jomfruelige tænder i perfekt balance mellem led, muskler og tænder.


Et logisk løsningsforsøg

I et forsøg på, at skabe generel konsensus har man udarbejdet de nationale kliniske retningslinjer. I sig selv et teoretisk ædelt forsøg på at gøre tingene bedre. Det lader bare ikke til at have skabt nogen nævneværdig form for konsensus. Retningslinjerne virker lidt som en håndbog skabt ud fra andelsbevægelsens oprindelige formål: At skabe en ensartet kvalitet i stor skala. Hvor god kvaliteten er når vi står med slutresultatet, forholder man sig ikke længere så kritisk til, som man i sin tid gjorde. Dengang andelsbevægelserne opstod var den ensartede kvalitet et kvantespring i udviklingen af en generel gennemsnitlig høj kvalitet.


Udfordringen kommer når man i sundhedssektoren forsøger, at indføre kvalitetsstrategierne fra andelsslagteriernes- og andelsmejerierne, der, i sin tid, førte til deres succes. For at slagterierne kan holde en ensartet kvalitet, kræver de, at deres råvarer (køer, svin og høns) leveres i en ensartet “kvalitet”. Hvis dyrene ikke lever op til “kvalitets”-standarden kasseres de.


Andelsmastodonterne er under pres og har mistet markedsandele til adskillige mindre producenter, der fokuserer på en endnu højere kvalitet. Mange er begyndt, at opfatte de store producenter som utidssvarende middelmådige producenter og vælger dem i stor stil fra. Fremtidsforskere overalt på kloden, spår dette fokus på regional kvalitet en meget stor fremtid. Det betyder ikke, at de store andelsselskaber forsvinder. Deres betydning bliver bare mindre...


Tandlægestanden

Hvis vi ser på de mange forskelligtartede holdninger til behandling, der kommer til udtryk i Facebook gruppen “tandlæger”, står det klart, at de nationale kliniske retningslinjer ikke anvendes eller anerkendes generelt. Og måske er det også bedst sådan. Vi er trods alt uddannede til at tænke selv. Hvis vi skulle følge de nationale kliniske retningslinjer 100% ville vi reelt ikke have en berettigelse i klikkerne. Vi ville kunne lade en klinikassistent tage en serie fotos og røntgenbiller, indsamle data fra anamnese og medicinske it-systemer. En computer med kunstig intelligens, vil herefter kunne fremkomme med en perfekt behandlingsplan i overenstemmelse med de nationale kliniske retningslinjer. Hvorefter vi er blevet gjort overflødige i den vigtigste tandlæge-disciplin af dem alle: Behandlingsplanlægning.

Heldigvis er det ikke så simpelt. Vi anerkender generelt, at hver eneste patient er unik og kræver en unik behandling. Hvis vi forfaldt til at lade vores diagnostik styre af en række generelle "kvalitetsparametre”, ville en stor del af vores patienter falde udenfor kategorien af “råvarer af ensartet kvalitet” og dermed ikke være egnede til behandling i Danmark. Heldigvis forholder det sig ikke sådan i den danske tandlægebranche. De mange forskelligtartede opslag i Facebook gruppen, vidner om en tandlægestand, hvis medlemmer brænder inderligt for at yde den bedst tænkelige behandling på ALLE patienter. Til tider kommer det til meget ophedede diskussioner, der vidner om den passion de fleste af os har for vores fag.


Følelserne

Jeg har gennem årene mødt rigtig mange kolleger. Men jeg har endnu ikke mødt en tandlæge, der var mere optaget af penge end af faglighed. Når man taler med kolleger i ind- og udland, er det ekstremt tydeligt hvor meget fagligheden fylder blandt tandlæger. Når det kommer til en faglig diskussion kan man se tandlægernes øjne lyse passioneret op, mens de villigt tager del i diskussionen. Anderledes forholder det sig, når samtalen drejer sig om markedsføring, patientkommunikation og klinikdrift. Her oplever jeg oftest, at kollegernes gnist i øjnene slukkes og blikket bliver lettere fraværende.


Måske er det også derfor det er så følsomt at diskutere netop disse emner offentligt. Måske er det derfor jeg gennem mine 100 blogopslag løbende er blevet mødt af en nærmest hadefuld modstand fra enkelte kolleger. Jeg har oplevet adskillige forsøg på at få mine blogopslag censureret og fjernet fra nettet, som om de havde samfundsskadeligt indhold. Jeg har oplevet hvordan kolleger mistænker hinanden for at være griske og uetiske i deres behandlingsvalg. I adskillige Facebookopslag har jeg observeret hvordan der er fremkommet adskillige generelle kollegiale beskyldninger om overbehandling, fejlbehandling og ensidigt fokus på økonomisk vinding.


Hvad?

I sidste uges opslag, skrev jeg om vigtigheden i at tale hinanden op, for at få det bedste frem i klinikkens medarbejdere og patienter. Den retorik der hyppigt anvendes på Facebook er sjældent en retorik, der taler andre mennesker op. Selv i en lukket gruppe som “tandlæger” med intelligente og ansvarlige kolleger, virker det til tider, som om det er nemmere at tale andre ned end op. Den form for retorik vidner om mangelfulde ledelseskompetencer hos afsenderen. Eller en naiv tro på, at et diktatur er en bedre ledelsesform end et demokrati med ytringsfrihed. Et demokrati, der tillader, at vi lytter til hinanden med respekt for holdninger, der afviger fra vores egne. Med muligheden for at lytte for at blive klogere og reflektere over andres indsigt og holdninger, før vi drager vores egne konklusioner og frit kan dele disse tanker, med en sikkerhed for, at vi vil blive behandlet med samme respekt som vi selv udviser. Dette er faktisk helt basale danske værdier, som jeg anser for noget af vores vigtigste kulturelle arvesølv.

Og nej - jeg skal ikke gøre mig selv til en frelst helgen i denne sammenhæng. Jeg kommer også til at jokke i spinaten af og til. Indtil nu er jeg heldigvis blevet gjort opmærksom på mine fejl, så jeg har haft mulighed for at rette op på dem efterfølgende.