Effektive systemer med farvekoder

Forbedringer, der kan mindske vores anstrengelser og forbedre klinikkens samlede performance, har altid inspireret mig. Nogle forbedringer kræver en del arbejde for at kunne implementeres i klinikken. Andre er ganske nemme. Dagens opslag handler om nogle af de nemme tiltag, der kan gøre en stor forskel i den almene praksishverdag.



Mindre stress i praksis

Alle klinikker er unikke og har behov for ligeså unikke systemer internt. Hvis jeg kan være med til at inspirere dig på en måde så du kan slappe lidt mere af, samtidig med at du bliver mere effektiv ved tandlægestolen. Så har denne blog været en succes for mig.


Jeg vil påstå, at alle systemer omkring os, kan optimeres i et eller andet omfang. Vi kan altid gøre noget lidt bedre.


Giver det mening?

For ikke at gå helt i selvsving og begynde at stirre sig blind på alt i klinikken, synes jeg, at man bør stille sig selv spørgsmålet: “Står indsatsen, der skal til, mål med resultatet vi får ud af at optimere vores system?”


Dette opslag er tænkt som en inspiration til at udføre nogle helt simple ændringer, der er enormt nemme at implementere. Men som medfører nogle store fordele i det daglige workflow.

Det handler om farvekoder.


Hvis du vil have flere ugentlige råd, tips og tricks relateret til klinikoptimering, salg, service & marketing, kan finde mig her på facebook


Farvekoder gør det nemt

Min interesse for farvekoder startede da jeg blev træt af altid at skulle lede efter teksten med handskestørrelsen på æskerne med handsker.


På et personalemøde lavede vi en brainstorm for at finde en løsning. Ideen om forskellige farver på handskerne afhængig af størrelserne kom frem og blev vedtaget, som en potentiel løsning.


Min receptionist fik opgaven, at finde frem til alle de mærker af nitrilhandsker hun kunne finde i mindst 3 forskellige farver.


Da handskerne var lokaliserede, bestilte hun en prøve af hver, som vi testede i en uges tid, indtil vi havde fundet den rette producent til vores behov. Herefter fik pigerne lov til at bestemme hvilke farver, der skulle repræsentere vores 3 handskestørrelser.


Resultatet blev:


Hvid = Ekstra small

Grøn = Small

Blå = Medium


Indrømmet, pigerne eksperimenterede med en lyserød i stedet for hvid, men kom frem til, at det var mere praktisk med den hvide farve. Hvorfor kan jeg ikke huske. Det er heller ikke vigtigt, for det havde klinikassistenterne styr på.

Nem Klinikoptimering

Fra den dag vi indførte farvekoder på handskerne, var der aldrig nogen i klinikken, der fik fat i en forkert størrelse. Det var virkelig en befrielse, at kunne koble hjernen fra og gå efter sin egen farve.


Effekt på Brandet

De der kender mig vil vide jeg går relativt meget op i oplevelsesdesign og branding. Derfor var jeg også bekymret for patienternes respons på de forskellige farver, der kom i spil, som ikke passede til klinikkens farveprofil.


Helt ærligt var det måske 1 ud af 100, der bemærkede forskellene i farver. Når de fik forklaringen, syntes de det lød vildt smart. Så det gik faktisk ud over al forventning og min bekymring for påvirkningen af klinikkens brand, blev gjort til skamme (Jeg vil gerne sende en stor tak til mit team, for at være så vedholdende overfor deres chef (mig)).


plastInstrumenter

Succesen med handskerne, gav mig mod på mere. Da jeg gennem længere tid havde været træt af mine gamle plastinstrumenter, begyndte jeg at se efter muligheder med farvekoder.

På dette tidspunkt stod Didier Dietchi bag designet på nogle plastinstrumenter, som vi endte med at anvende i 8 år. Der var 4 instrumenter i farverne rød, gul, blå og grøn. Det fede var, at ingen skulle til at lære instrumenternes navne at kende. Vi kunne blot referere til farven i stedet.


Et var, at farverne på instrumenterne gjorde det nemmere at kommunikere internt i teamet. Noget andet var, at patienterne slappede mere af. De kryptiske navne, der normalt knytter sig til vores instrumenter, var erstattet af nogle, i patienternes ører, meget mere humane navne. Farverne skabte helt ufarlige associationer inde i hovederne på patienterne og fik dem dermed til at slappe mere af. Helt ærligt var dette noget af en uventet, men virkelig positiv, konsekvens af at implementere farvekoderne.

Nye instrumenter

Da vi ikke længere kunne bestille nye DD instrumenter, var valget ikke vanskeligt. Vi fandt en anden super lækker instrumentserie, der også var farvekodet og implementerede den i vores kassetter i stedet for de gamle. For de nysgerrige beskriver jeg disse instrumenter på min facebook side om kort tid. Hvis du følger siden, har du mulighed for at følge med i alt hvad jeg poster der.


Gracy curetter

Ligesom plastinstrumenterne var farvekodede, brugte vi også farvekoder på Gracy curetterne og nogle af endo-instrumenterne. V