top of page

Kunden har ikke altid ret

14. nov.
4 min læsning

Søndag fik en 17-årig pige at vide, at hun skulle pisse af. Hun stod i bageren og kiosken i Meny i Kalundborg, og en ældre mand var vred, fordi pantautomaten havde snydt ham for to flasker. Det drejede sig om 2,50 kroner.


Hun forklarede ham, at der sad en knap i flaskerummet, og at en kollega ville komme med det samme. Han svinede hende til. Hun tilbød at give ham panten oppe i kiosken. Det hjalp heller ikke, og han gik i vrede. Historien stod på TV 2 i går.


Købmanden, Peter Egebæk, siger til TV 2 Øst, at grænsen er overskredet, og at det rammer ham lige i hjertekulen. Jeg tror på ham. Men i samme artikel fortæller han, at medarbejderne bliver oplært i mantraet om, at kunden altid har ret. Manden er ikke blevet bortvist, fordi butikken ikke ved, hvem han er. Når de finder ham, vil de gerne i dialog med ham.


Hvis det var min kunde (patient) ville jeg ikke i dialog med ham. Jeg ville have ham ud. For kunden har ikke altid ret.


Hvad mantraet lærer de ansatte

"Kunden har altid ret" er godt ment. Det skal forebygge konflikter, og i de fleste situationer gør det.


Men stå et øjeblik i Tess' sko. Hun har gjort alt rigtigt. Hun har henvist til den kollega, der kan løse problemet, og hun har tilbudt at betale. Alligevel bliver hun råbt ad, og det eneste, hun har lært om situationen, er at kunden har ret. Så må fejlen jo være hendes.


Hendes mor sagde det bedre end jeg kan i artiklen: mantraet bliver let en undskyldning for at læsse sin vrede af på dem, der står bag disken.


Jeg synes, det er blevet værre år for år. Og jeg mener i fuld alvor, at enhver virksomhed skal stå til rådighed og være hjælpsom og imødekommende over for sine kunder. Men som indehaver er man ikke forpligtet til at tage imod alt og alle. Det er en fri verden, og det gælder begge veje.


Når kunden ikke altid har ret i min klinik

Jeg kan godt leve med, at en patient eller to lader sin frustration gå ud over mig. Det følger med. Men man kan ikke samle den ene ende af en pind op, uden at den anden følger med. Opfører man sig som en idiot, skal det have konsekvenser, for det er konsekvenserne, vi lærer af.


Bliver jeg svinet til, får patienten venligt men bestemt besked på, at det var sidste besøg i min klinik, og at han fremover må finde sig en anden tandlæge.


Sker det for en af mine medarbejdere, kommer jeg løbende. Så har patienten ingen chance for nogensinde at få lov til så meget som at købe en tandbørste hos os online.


Det gælder også kolleger. Jeg har haft en dygtig kirurg, der var direkte grov i tonen over for klinikassistenterne. Jeg sagde til ham, at det ikke duede, og at klinikassistenterne var vigtigere for mig end ham. Han svarede, at jeg ikke kunne finde en, der var lige så god. Dér sluttede samtalen.


Skriv det ned, og sig det før det sker

Hos os taler vi ordentligt til hinanden, og det står på skrift. Vores kodeks havde ti punkter. To af dem kan de fleste huske: man siger "vil du give mig" i stedet for "giv mig", og man siger tak, hver gang man får noget. Det er ikke særlig effektivt. Men patienterne hører, hvordan vi taler til hinanden ved stolen, og det gør en kæmpe forskel for, hvordan de har det hos os.


Kodeksen deler vi også med patienterne. Så længe de gør deres bedste for at overholde den, er alt godt. Gør de ikke, er det også i orden, men så kan vi ikke behandle dem længere.


Der er en regel, jeg holder fast i: en forklaring, der bliver givet før hændelsen, er oplysning. Bliver den givet bagefter, er den bare en undskyldning. Derfor skal patienten kende reglerne, før hun sidder i stolen, og ikke først høre om dem, når hun har overtrådt dem.


Nogle patienter passer bare ikke ind hos os. En patient, der aldrig betaler og er umulig at have med at gøre, kan sagtens blive en glad og trofast patient hos den næste tandlæge. Det er ingen moralsk dom at sige farvel til en patient. Det handler om, hvorvidt I passer sammen.


Også når der er 20 kilometer til næste købmand

Den tilgang burde resten af detailhandlen tage til sig. Kunden har ikke altid ret. Og når en voksen mand råber ad en 17-årig over 2,50 kroner, er det helt i orden, at han venligt men bestemt må tage konsekvensen og handle et andet sted.


Også selvom der er 20 kilometer til den nærmeste købmand. Så har han god tid i bilen til at tænke over, hvordan han opfører sig fremover, så turen ikke bliver endnu længere næste gang.


Det opdrager kunderne. Og det sender et signal til de ansatte, som ingen personalehåndbog kan sende: I er vigtige for mig.


Behandl dit team, som du vil have dem til at behandle kunderne. Et team, der ved, at chefen står bag dem, tør være imødekommende, fordi de ved, at de ikke står alene, når det går galt. Det skaber tillid, og tillid er fundamentet for alt andet i en klinik.


Hvis en patient svinede din klinikassistent til i morgen, ved hun så, hvad du ville gøre?



Vil du have hjælp til at skrive jeres egen kodeks og gøre den til noget, teamet faktisk bruger, så skriv til mig, så sender jeg et forslag med pris.

Tandlæge, rådgiver og fortaler for klinikker, hvor tryghed, fællesskab og balance er en naturlig del af hverdagen.


T: +41 78 268 0078


Tak fordi du læste med.


Mange venlige hilsner

Jesper Hatt


Tandlæge, rådgiver og fortaler for klinikker, hvor tryghed, fællesskab og balance er en naturlig del af hverdagen.



Kunne du bruge det her?


Jeg skriver et brev, når jeg har set noget i en klinik, der er værd at give videre. Ingen fast frekvens, og du kan melde dig fra med ét klik, uden at jeg bliver fornærmet.





bottom of page