Dit Brand

Opdateret: juni 23

Du har sikkert hørt det før. Man kan ikke undgå at have et brand. Et brand er grundlæggende den historie andre fortæller om klinikken eller dig, når du ikke er til stede. Spørgsmålet er, om du ønsker at have en indflydelse på denne historie?

De kommende par uger sætter jeg fokus på branding af tandklinikker. Hvis du vil være sikker på at få alle opslag, skal du melde dig til bloggen under "login" i øverste højre hjørne - bare rolig, jeg sender ingen reklame eller spam.

Mange tror fejlagtigt, at branding og markedsføring er det samme. Det er det ikke.

Markedsføring er målbart. Du kan altså måle på hvor mange kroner du får igen for hver krone du investerer. Google adwords er et super godt eksempel. Her taler man meget om konverteringsrater. Dvs. for hver krone du bruger på adwords vil du konvertere x-antal potentielle kunder til telefonopkald. Af disse opkald vil du få x-antal bookinger i din aftalebog og af disse vil du få x-antal loyale betalende kunder. For at markedsføring skal give mening, er det altså super kritisk, at du måler på effekten. Du skal vide hvor stor en konveteringsrate du får ud af dine hårdt opsparede penge og dermed hvor mange penge du tjener pr. investeret krone (ROI=Return On Investment). Ellers risikerer du, at smide penge ud af vinduet. Frem for at bruge dem på den bedst mulige måde i forhold til din virksomhed.

Branding er modsat markedsføring, ikke målbart. Branding handler om kendskab til din klinik. I virkeligheden handler branding om hvilken historie andre fortæller om dig og din klinik, når du ikke er til stede. Dvs. at markedsføring KAN være en del af klinikkens branding, men LANGT FRA er det eneste. For langt de fleste patienter danner sig et indtryk af at have været i klinikken, der er stærkere end de budskaber du forsøger at sende med din markedsføring. Der hvor det ofte går galt for mange virksomheder er, at de blander begreberne sammen og sjældent er opmærksomme på omfanget af hvad branding indebærer.


Hvis din markedsføring skal have maksimal effekt, er det super kritisk, at du har styr på dit brand. Dvs. at der er sammenhæng mellem alle dele af din patientoplevelse. Fra det øjeblik patienten første gang støder på et markedsførings element, leder det til hjemmesiden. Hjemmesiden leder til et opkald, en mail eller en online booking. Dette leder videre til et fysisk møde med p-pladsen, indgangen, receptionen, venteværelset, patient toilettet, personalet, lugten, fornemmelsen, lydene, osv. osv.

Har du en specifik plan for hvordan du ønsker dine patienter skal opleve dit brand (et såkaldt oplevelses design)? Arbejder dit team jævnligt og systematisk med at optimere brand oplevelsen så der er sammenhæng mellem dit markedsføringsløfte og den reelle oplevelse? Hvis du bruger penge på markedsføring, men ikke har gjort dig de store overvejelser omkring dit brand, kan det være en god ide at se lidt nærmere på hvor stor værdi du egentligt genererer med din markedsføring. Du er velkommen til at deltage i vores kurser i branding og marketing for tandklinikker.


De kommende uger går jeg, som nævnt, lidt mere i dybden med branding og markedsføring. Næste gang får du de grundlæggende elementer til at arbejde mere professionelt med branding. Også selvom du er klinikejer med begrænset tid. Hvis du vil være sikker på at læse dette blogopslag, skal du melde dig til bloggen. Ca. én gang om ugen får du en mail med et link til det nyeste opslag, det er alt. Tryk på “login” i øverste højre hjørne og følg anvisningen.

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan optimere din branding i praksis, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg bider ikke.


Tak fordi du læste med.

Mange venlige hilsner

Tandlæge

Jesper Hatt


T: 61272228


mail@smiledesign.dk


hattconsulting.com

  • Sort Facebook ikon
  • Sort LinkedIn ikon
  • Sort YouTube Icon