Corona - Krise eller mulighed?

Opdateret: 3. nov. 2020

Kære trofaste læser.

I lyset af de globale begivenheder, har jeg besluttet at ændre på dagens blogpost. I sidste uge lovede jeg det skulle handle om hvad der skete i Skagen, da jeg lukkede klinikken. Det må du desværre vente med at finde ud af til den 2. april (indtil videre). I stedet har jeg skrevet om nogle af de muligheder, der findes i den aktuelle krisetilstand. Hvis du er komplet deprimeret over udsigten til 3-4 måneders statsdikteret lukning af klinikken, er det muligt du lige skal finde en kop kaffe og læne dig godt tilbage, før du læser videre. Derudover vil jeg blot ønske dig god læselyst.


Kriser går over!

Nu tænker du måske: "Ja det kan du sagtens sige" og det er du i din fulde ret til at mene.

Vi har alle været i adskillige kriser gennem livet. Nogle mener, at kriser er noget af det værste der kan forekomme og at de føles som starten på jordens undergang. Andre mener at kriser fungerer som katalysatorer for nyskabelser, kreativitet og opfindsomhed. Jeg vil påstå det er et spørgsmål om mindset.



De gange jeg har stået i "lort til halsen", og ikke kunnet se en udvej af de problemer jeg var havnet i, har jeg altid kunnet trække på min bedstefars fortid. Han var tysker. Dvs. han var født og opvokset i en tysk enklave i Besserabien, en lille delstat i Rumænien. Hans forfædre var tyske landmænd, der havde fået muligheden for at købe noget billigt land af den russiske zar. Gennem hårdt arbejde var det lykkedes dem at opbygge et velfungerende landbrug til glæde for dem selv og deres ansatte. Det var alt sammen fryd og gammen, indtil Stalin og Hitler blev enige om, at dele europa mellem sig.

Besserabien blev tildelt Rusland og derfor blev alle af tysk oprindelse tvangsdeporteret og smidt ud af de østeuropæiske lande. På den måde havnede min bedstefar, som soldat på østfronten, i det han betegnede som den mest meningsløse krig man kunne forestille sig. Min bedstefar og hans bror var blandt de allersidste tyskere, der undslap Leningrad. De overlevede vintrene i Finland og Rusland. De oplevede hvordan stort set alle deres kammerater blev slået ihjel af våben, sult eller kulde. Mod alle odds, formåede de, at holde sig i live gennem de værste lidelser man kan forestille sig. Deres tredje bror forblev savnet på østfronten, som så mange andre tyske soldater.


Efter 1 år i fransk krigsfangelejr, mødte min bedstefar min bedstemor, der var flygtet fra Besserabien med sin mor og sine søstre. De fik tildelt et stykke jord i det sydlige Tyskland i nærheden af Heidelberg. På jorden byggede de 2 huse. Ét til broderen og hans kone. Dernæst ét til sig selv og min Oma (bedstemor). De havde ingen byggemarkeder eller muligheder for at købe noget. Så alle sten kom fra et nærliggende stenbrud, som de selv skulle hente. Alt træværk blev skaffet ved at fælde træer i en skov et par kilometer fra grunden. Alt blev tilpasset ved håndkraft uden nogen form for maskiner. Da kælderen stod færdig, blev min mor og hendes tvillingebror født i oktober måned.

Jeg har lejet utallige timer i det samme hus og klatret i det kirsebærtræ mine bedsteforældre plantede i gårdhaven da huset stod færdigt. Det samme træ, der symbolsk gik til grunde det samme år min Oma, som den sidste af mine bedsteforældre, forlod denne verden. Hun nåede at blive over 80 år gammel.

Hvorfor fortæller jeg denne historie? Fordi den har hjulpet mig gennem alle mine værste kriser. Min tanke har altid været: Hvis min Opa (bedstefar på tysk) kunne klare alt det han gennemlevede i sit liv og fortsat være et af de mest kærlige og hjælpsomme mennesker jeg nogensinde har oplevet i mit liv. Så kan jeg nok også klare de små problemer jeg kommer i, i løbet af min tilværelse.


Du har med garanti også nogle oplevelser eller minder med dig i din baggage, som du kan trække på, når livet ser allermest sort ud. Hvis ikke er du mere end velkommen til at trække på min familiære baggrund. Den eneste vej ud af kriserne er evnen til at bevare håbet og optimismen. Det er vanskeligt, da det ligger naturligt for mennesket, at fokusere på- og flygte fra farer og problemer. Hvis vi bliver opmærksomme på denne bias vi slæber rundt på, bliver det nemmere, at komme videre og fokusere på mulighederne, frem for begrænsningerne.


Gyldne muligheder

Det kan godt være klinikken er lukket i alt for lang tid til, at de økonomiske konsekvenser kan overskues. I en krisetid, som den aktuelle, vil et fokus på problemer blive forstærket af, at alle andre omkring os også fokuserer på problemerne (Adfærdspsykologisk kaldet: social proof).

Lad os lige træde et skridt tilbage, trække vejret dybt og se på situationen i et større perspektiv:


  1. Kan vi holde klinikken åben? Ja - men begrænset. Kan vi gøre noget for at ændre dette? Nej.

  2. Vi har en gruppe medarbejdere, der ikke kan være produktive, som de plejer.

  3. Vi har selv en masse tid, der ikke bruges produktivt.

Der er altså mange timer til rådighed, med alt for stor produktionskapacitet, forudsat at vi vælger at beholde vores personale.

Det åbner muligheden for vi kan arbejde PÅ vores virksomhed.

Indtil nu har vores største fokus været, at arbejde I vores virksomhed.

Når vi arbejder I virksomheden fungerer vi som tandlæger, der skal levere en service til vores patienter. Det skaber indkomst til virksomheden.

Når vi arbejder PÅ vores virksomhed, arbejder vi som direktør for virksomheden. Det handler altså om ledelse og mangement.

LEDELSE: Handler primært om virksomhedens visioner og strategier for at komme fra den aktuelle situation mod visionen.

MANAGEMENT: Handler om, at forbedre og øge effektiviteten af de processer vi eksekverer i virksomheden.


For en gangs skyld har vi, som klinikejere, en historisk mulighed for, at bruge tid på at se overordnet på hvor vores virksomhed er på vej hen. Vi kan begynde at gøre os nogle kvalificerede overvejelser om, hvorvidt retningen er den rigtige, eller om vi ønsker en ændring af kursen. Herunder kommer mine umiddelbare anbefalinger til at udnytte den den kommende tids ubrugte kapacitet du har i din klinik.


Min første anbefaling:

Brug tid på at arbejde med din vision (Gå til linket her for at få tilsendt gratis e-bog om de første 3 skridt mod eksplosiv vækst. Bogen indeholder en guide til din vision)

Min anden anbefaling:

Få etableret en fast struktur for dine medarbejdere i de nye rammer i arbejder i.