Brand persona

Opdateret: juni 23

Hvad er en persona?

En persona er et simpelt værktøj til at arbejde med en specifik målgruppe i din markedsføring. Personaen er en repræsentation af den ideelle patient, defineret ud fra klinikkens vision.

Marketingpersona’er fokuserer på demografisk information, købsmotiver, bekymringer, shopping eller købspræferencer, markedsføringsbudskaber, der skaber interesse, medievaner og lignende. De beskrives typisk med specifikke data (f.eks. 30-45 år gamle, bor i specifik bydel, osv.) og forklarer kundeadfærden, men beskriver ikke årsagen til persona’ens valg og handlinger.


Markedsføringspersona’er er gode til at definere, hvilke typer kunder, der er modtagelige for bestemte produkter eller meddelelser. Samt til evaluering af et produkts potentielle ROI (return on investment).


Hvordan skabes en persona?

De der arbejder med dette på et professionelt niveau, vil typisk anføre, at det er nødvendigt, at udføre bruger interviews og dybdegående adfærdsanalyser af dine patienter. I en tandklinik er det til dels uhensigtsmæssigt og dels unødvendigt, idet du med sikkerhed kender dine drømme patienter ret godt i forvejen. Her har du en enorm fordel i forhold til detailhandlen.


Identifikation:

Sørg for at definere din drømme patient. Hvilken type behandling skal vedkommende have udført? Hvordan er kommunikationen? Hvilke betalingsaftaler laves der typisk? Hvordan er betalingsevnen? Hvor hyppigt melder pt. afbud? osv. Jo flere detaljer du kan komme på, jo bedre er det. Hvis du har fulgt min blog, vil du nu sikkert kunne fornemme hvorfor jeg har lagt vægt på at du bør have en vision med en tilhørende detaljeret handlingsplan. Det er nu du skal bruge din vision. For visionen viser dig langt hen ad vejen hvilken type patient din klinik skal tiltrække. Hvis du ikke har arbejdet med ledelsesværktøjerne, der danner grundlag for eksplosiv vækst, kan du følge linket her og downloade min gratis guide.

Dataindsamling:

Når du har identificeret den ultimative patient ud fra din vision. Kan du begynde at identificere de patienter du har i dit kartotek, der matcher de karakteristika du er kommet frem til i din identifikations fase.


Kreation:

Når du har omkring 50 patienter med de rette “kvalifikationer” til at kunne indgå i gruppen som drømmepatienter. Kan du begynde, at se hvilke karakteristika de deler.

Det kan være alder, køn, bopæl (område af by), uddannelse, indkomst, fritidsinteresser, personlighed, stil, bil, cykel, indkøbsvaner, ferie destinationer, osv.

Igen - jo flere detaljer, jo bedre.


Det er muligt du opdager, at der gemmer sig 2-4 forskellige persona’er i din bunke af yndlingspatienter. Så må du definere hver enkelt af dem med de følgende elementer:


En persona består typisk af 4 elementer.

  • Foto

  • Navn

  • Beskrivelse

  • Problemer


Foto:

Vælg et generisk foto, der gør det nemmere straks at skabe et emotionelt billede af den generiske drømme patient, din persona.


Navnet:

Gør det nemmere at skelne flere persona typer fra hinanden.


Beskrivelsen:

Skal indeholde oplysninger om den fiktive persons baggrund og ønsker. Hvad er deres primære motivation for at gøre brug af din service? Der bør være en beskrivelse af flere mål eller ønsker, samt mulige udfald af persona’ens handlinger/valg.


Problemer: Hver persona repræsenterer forskellige problemer. Noter alle problemerne og lav et resumé af personens problemstillinger på en måde så de er til at forholde sig til.

Del din viden om din persona.

Alle klinikkens medarbejdere bør kende din persona. På den måde kan de bedre identificere og invitere de optimale patienter ind i klinikken.

Sørg for at alle der arbejder med din markedsføring får indblik i din persona. Kun på den måde kan de sammensætte markedsføringsmateriale, der rammer din ønskede målgruppe optimalt.


Hvis du vil være bedre til at generere værdiskabende kommunikation for klinikken, kan du deltage i vores kursus i branding og marketing for tandklinikker.


I næste uge får du 5 grunde til at din branding ikke virker. Hvis du vil vide mere om hvordan du kommer videre med branding af klinikken, skal du melde dig til bloggen. Det eneste du skal gøre er, at klikke på "login" øverst i højre hjørne og tilføje navn og email. Bare rolig, jeg sender ingen reklame eller spam.


Hvis du gerne vil arbejde med at forbedre din kundeoplevelse, må du meget gerne tage kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Mange venlige hilsner

Tandlæge

Jesper Hatt


T: 61272228


mail@smiledesign.dk


hattconsulting.com


  • Sort Facebook ikon
  • Sort LinkedIn ikon
  • Sort YouTube Icon