Se klart

Opdateret: juni 23

Kære læser

I sidste uge skrev jeg om nogle kritiske steps i fht. den aktuelle Coronakrise.

I denne- og de følgende uger, uploader jeg indlæg om hvad du kan gøre for at bringe din klinik styrket gennem krisen.



Lige nu antager jeg, at du har fået styr på klinikkens likviditetsbudget samt kommunikationen internt og eksternt? Hvis ikke, så læs sidste uges opslag her.


Hvis du har valgt, at holde klinikken lukket under hele krisen er det super kritisk, at du har styr på hvor og hvordan du kommunikerer med dine patienter. Hvis patienterne ikke oplever, at få hjælp fra dig, når de har brug for den, så finder de med stor sandsynlighed en anden tandlæge. Kald det bare arrogant eller kynisk adfærd, men det er desværre virkeligheden i dag. Det er dog relativt nemt at forhindre. Du skal “blot” sørge for, at have en klokkeklar kommunikationsstrategi. Denne skal helst indeholde muligheden for, at komme i direkte kontakt med dig eller en medarbejder fra klinikken. Hvis i kan henvise til en klinik i arbejder sammen med. Så har i principielt hjulpet patienten.

(Obs der kan der være mange fornuftige årsager til at lukke klinikken. Uanset hvad er jeg sikker på, at du har truffet den mest hensigtsmæssige beslutning for dig og din klinik)


Hvis du holder klinikken åben for akutte patienter, bliver du sikkert ikke overrendt af patienter hele tiden. Derfor synes jeg det mest fornuftige for dig er, at definere et bestemt dagligt tidsrum, hvor du står til rådighed for klinikken.

Har du ansatte tandlæger, der skal betales fuld løn under nedlukningen, bør du overveje at lade dem udføre det kliniske arbejde. Du får alligevel INTET ud af at arbejde, da alt hvad du tjener til klinikken går direkte til det gabende hul i banken. Dine medarbejdere får løn. Enten er du så glad for selv at se dine patienter, så du lader tandlægerne gå hjemme med fuld løn. Eller også erkender du, at du ligeså godt kan få en lille smule værdi for den løn du trods alt skal betale alligevel.


Af ovenstående burde det være klart, at der er eller kan skabes store mængder tid til dig - klinikejeren. Det er en fantastisk mulighed for, at du kan begynde at arbejde med ledelsen af din klinik. Hvis du er som flertallet af klinikejere globalt, er det en opgave, der med 99% garanti har været underprioritetet gennem lang tid.


Blot for at få definitionerne på plads:

Ledelse

Handler om at udpege retningen for medarbejderne.

Som leder tager du beslutninger, afsætter ressourcer og delegerer opgaver.

Hvis du vil have et effektivt lederskab, som dine medarbejdere respekterer og følger, er det bydende nødvendigt, at du ALTID tager det fulde ansvar. Dvs. hvis dine medarbejdere ikke opnår de resultater, som du mener de bør, hviler ansvaret på dig. Så har du ikke kommunikeret målene klart nok, allokeret ressourcer eller skabt rammerne for at medarbejderen har kunnet udfylde opgaven. Det kan umiddelbart forekomme som noget af en mundfuld. Men erkendelsen af, at du bærer det fulde ansvar, er vigtig. Når du går forrest og tager det fulde ansvar, kan dine medarbejdere også begynde, at tage det ansvar for deres handlinger. Hvis de skal kunne tage ansvar kræver det, at de kender målene de styrer efter og klinikkens vision.


For at blive klogere på dette område, vil jeg anbefale dig, at læse bogen:

7 Habits of highly succesfuld people, skrevet af Steven Covey.

I denne tid er det særligt princippet: Begin with the end in mind. Der er interessant, at starte med.


Forestil dig en hverdag i klinikken, hvor du ikke længere behøver at tage stilling til alt. Forestil dig en hverdag, hvor du ikke skal være micromanager. Forestil dig hvordan du kan læne dig tilbage og blive grebet af dit team. Et team, der støtter dig i at nå dine mål og som arbejder sammen med dig for at få en profitabel klinik, der hurtigt får lukket hullet i kassen og skabt et overskud.

Det handler om ledelse.

Det handler om visionen for klinikken.

DIN vision.


Hvis du gør som flertallet af dine kolleger, har du MÅSKE en vision for klinikken i dit hoved. Hvis du har brugt tid på din ledelse, har du måske også skrevet en detaljeret vision for dig selv og en mere overskuelig udgave af din vision til dit team.

Jeg ved godt det kan forekomme langhåret, men din vision er DEN vigtigste faktor for at accelerere din klinik til den succes du ønsker dig. Det tager tid at arbejde med visionen. Tid som du lige nu burde have rigeligt af.

Du kan få gratis adgang til de 3 første steps mod eksplosiv vækst på 12 måneder, ved at følge linket her.


Når medarbejderne ved hvilken retning klinikken skal i, har de en chance for at tage ejerskab og ansvar. Så har de mulighed for, at støtte dig i at bringe klinikken tættere på din vision. Hvis du ikke har skrevet din vision så andre kan læse den, er det en drøm. Drømme har det med IKKE at blive til virkelighed. Så det handler om at få tankerne på papir, dele dem med andre og HEREFTER lægge en strategi for at nå SPECIFIKKE MÅL og dernæst eksekvere.


Rækkefølgen er vigtig! Hvis dine medarbejdere ikke ved hvor klinikken skal hen, har de ikke en chance for a score mål for dig. Du risikerer at det bliver et selvmål i stedet.

Hvis du forsøger at implementere systemer uden at have korrigeret klinikkens (og din egen) tankegang, så den passer til din vision, får du med sikkerhed problemer.


Hvis du vil have et system, der sikrer, at din tandplejers aftalebog har mindre end 8% afbud og udeblivelser, er du nød til at have din mentale opfattelse på plads først. Hvis du grundlæggende ikke tror, at det kan lade sig gøre, så kan det ikke lade sig gøre. Du får aldrig dine ansatte til at tro på, at det kan lade sig gøre, så længe du ikke fra dit inderste udstråler en tro på at det er muligt. Det kan du kun, hvis du, som leder, tager 100% ansvar for dine beslutninger OG resultaterne klinikken opnår.


Management

Handler om hvordan du optimerer de processer, der driver klinikken fremad.

Herunder: bemanding af klinikken, timeplaner, indkøbssystemer, osv.


For at blive klogere på hvordan du organiserer dig som en virksomhed, frem for en tandlæge, der står for 90% af klinikken. Vil jeg kraftigt anbefale dig at læse bogen:


The E-myth - skrevet af Michael Gerber.

Kort resume: Hvis du skal have en succesfuld virksomhed, er det vitalt, at den er drevet af systemer og IKKE af specifikke mennesker.

Det er en fantastisk bog, der lærer dig at forstå vigtigheden af systemer i din virksomhed. Kender du ikke bogen i forvejen, så køb den nu! Hvis du har læst den, så læs den igen.


Hvis din tandlægeklinik ikke har systemer til at drive klinikken, er du nød til at tage stilling til alle detaljer i klinikken. Det er ikke opskriften på succes. Det er opskriften på hvordan du hurigt får stress og brænder ud.

En systemdrevet klinik, er en klinik, der kører som et stykke schweizisk finmekanik. Den behøver ingen indblanding fra dig, for det fungerer bare glidende og problemfrit… konstant. Din opgave er blot, at sætte tandhjulene korrekt på plads. Et tandhjul ad gangen. De kommende uger beskriver jeg overordnet de vigtigste tandhjul/systemer. Din opgave bliver, at få dem tilpasset til din unikke klinik og dernæst implementere systemerne.


Som tandlæger har vi kliniske systemer, der sikrer os succes med vores kliniske procedurer.

Tænk blot på hvordan i har tilrettelagt en behandling, som f.eks. en kronepæparation: Alt i skal bruge er fundet frem. Herunder Bor, bedøvelse, rtg, provisorieaftryk, retraktionstråd, aftyrksmateriale, aftryksskeer, eller IO scanner. I har styr på rækkefølgen, tidsforbrug, etc. for at få hele behandlingsforløbet til at blive en succes.


Når det kommer til succes for klinikken er der mange klinikker, der har NOGLE systemer. Men de færreste klinikker har nok basale systemer implementeret indenfor driften af klinikken. Hvis du ikke har nok stærke systemer på plads, som platform for din klinik, har du en personafhængig klinik. Hvis klinikken er afhængig af hver enkelt medarbejder for at klinikken kan fungere, er klinikken meget sårbar for ændringer i personalesammensætningen. F.eks. ved opsigelser eller sygdom.

Hvis klinikken derimod er drevet på basis af systemer, som er skriftligt defineret, har du en langt mere robust virksomhed. En virksomhed, der har væsentligt nemmere ved at håndtere ændringer i personalesammensætingen. Ikke nok med at klinikken bliver mere robust. Den bliver også langt mere effektivt drevet.

Derfor er det afgørende, at have systemer for alle procedurer i klinikken. Inkl. de procedurer, der ikke har noget med det kliniske arbejde at gøre. De kommende uger kommer jeg til at beskrive kritiske procedurer for driften af klinikken. Alle de systemer jeg beskriver, er lige vigtige for at skabe en succesfuld klinik.

Men indtil da vil jeg ønske dig god fornøjelse med at læse de 2 bøger, der på fornemste vis beskriver fundamentet for en effektiv ledelse af klinikken.


Til de, der måtte være bekymrede for, at systemer er statiske og kan virke som snærende bånd: Husk, ingen systemer bør være statiske. Snarere tværtimod. Alt forandrer sig over tid og afhængigt af den enkelte klinik. Derfor skal systemer kunne ændres og forbedres løbende. Det er dog vigtigt at have skriftlige protokoller, hvis du vil have en systemdrevet klinik, frem for en personafhængig. Da alle klinikker er unikke, bør alle systemer tilpasses, så de passer til lige præcist DIN klinik.


Tak fordi du læste med.

Glæd dig til næste uge, der handler om et system til at få en specifik daglig omsætning.

Hvis du vil være sikker på, at få en email påmindelse når der kommer nye opslag, skal du melde dig til bloggen. Det gør du ved at klikke på “login” i øverste højre hjørne og følge beskrivelsen.


Har du spørgsmål til valg, vækst eller værdiskabende strategier i din klinik, er du altid velkommen til at tage kontakt til mig. Aktuelt hjælper mine kolleger og jeg klinikker i 6 forskellige lande.

Mange venlige hilsner

Tandlæge

Jesper Hatt


mail@smiledesign.dk


T: +45 61272228


Hattconsulting.com

  • Sort Facebook ikon
  • Sort LinkedIn ikon
  • Sort YouTube Icon