top of page
Forfatters billedeJesper Hatt

De succesfulde 4%

Opdateret: 3. nov. 2020

I tandlægebladet fra d. 19/6-2020beskriver 2 anerkendte revisorer, at det ikke kan lade sig gøre, at spare sig ud af Corona krisen. De anbefaler at droppe sparekniven.


I opgangstider vil ca. 20% af alle private klinikker statistisk klare sig bedre finansielt, end alle de øvrige 80% tilsammen.

I Krisetider vil det kun være 20% af de 20% bedst drevne klinikker, der klarer sig godt.


Med andre ord vil vi aktuelt være nede på ca. 4% af alle privatpraktiserende klinikker, der faktisk klarer sig godt finansielt. De resterende 96% vil typisk beklage sig og beskylde Covid-19 relaterede hændelser for at være årsagen til deres problemer.



Hvad er det der gør, at disse 4% klarer sig bedre end alle andre klinikker tilsammen?


Sælger disse succesfulde klinikker en masse behandling, som deres patienter ikke har behov for? Er klinikkerne gældfrie eller har de fundet en metode så de kan arbejde mere effektivt end alle andre klinikker?


Jeg kan garantere dig for, at de mest succesfulde klinikker ikke ville være så succesfulde hvis de udførte nogen form for behandling uden faglig indikation. Hvis man forledes til denne afsporede strategi, vil klinikkens økonomsike fundament vakte efter kort tid. Det bliver altid opdaget når man udfører underlødigt arbejde. Det er kun et spørgsmål om tid, før det bliver opdaget. Hopper man over hvor gærdet er lavest i denne sammenhæng, vil problemerne vokse sig større og større, for til sidst at kvæle klinikken. Det er altså på ingen måde en succesfuld strategi, at forsøge at sælge behandlinger uden faglig indikation.


Der er ingen tvivl om, at de finansielt succesfulde 4% er dygtige til at få patienter til at accpetere den behandling de har behov for. Det handler dog mere om, at give alle patienter muligheden for, og lysten til at få udført, en optimal helhedsorienteret behandling. Hvordan man kan blive bedre til dette, kan du lære mere om her.

Der er nogle meget succesfulde klinikker, der er gældfri. Men det er ikke fordi de er gældfri, at de har opnået finansiel succes. Når disse klinikker er gældfri, er de det som regel hurtigere end andre klinikker.


De succesfulde 4% giver klinikejeren mulighed for, at gå på arbejde fordi klinikejeren har lyst - ikke fordi der er et økonomisk behov. Når der ikke er nogen gæld i virksomheden længere, boostes klinikkens økonomi blot endnu mere.


De succesfulde 4% har ganske vist implementeret systemer, der gør dem mere effektive end andre klinikker. Men det er ikke systemer, der nødvendigvis gør behandlerne hurtigere til at udføre den enkelte behandling. Det er heller ikke fordi de uddellegerer alt arbejde til klinikassistenterne. Så der er altså ikke tale om en gylden formel for de enkelte behandlinger vi udfører.


Når vi ser nærmere på de 4% vil deres fabelagtige teams oftest springe i øjnene.


Før du tænker, at de succesfulde 4% bare er heldige, at have fået ansat, eller tiltrukket de rigtige medarbejdere, er jeg nød til at stoppe din tankerække. Det er IKKE fordi de har været heldige. Fabelagtige medarbejdere udvælges og skabes af de klinikker der arbejder i. Der findes enda såkaldte eksperter i ledelse, der har givet udtryk for, at vi får de medarbejdere vi fortjener! Så næste gang vi skæver misundeligt til kollegaens stjernedygtige medarbejdere, kan vi passende kigge indad og spørge, hvad vi selv kan gøre anderledes.


Noget knap så synligt er de gode systemer, der ligger bag driften af klinikken. Ikke bare indenfor enkelte områder af driften. Men for ALLE områder af klinikdriften. Det er systemer, der skabes og vedligeholdes ved, at bruge tid på ledelse først og dernæst management.


Hvis du vil teste din egen kliniks systemer, kan du følge linket her og få gratis feedback inklusiv en handlingsplan skræddersyet til dig.


Ét er, at jeg er fuldstændig enig med de 2 revisorer i tandlægebladet. Noget andet er, hvordan vi kan øge omsætningen og flytte fokus fra de omkostninger vi har i klinikken. Jeg har afsløret, at det handler om ledelse, management, team og systemer. Det er altsammen det jeg skriver om her på siderne. Hvis du vil fordybe dig i emnerne, vil jeg anbefale dig, at gå til oversigten af bloggen og finde de temaer, du finder mest interessante. Du er også velkommen til at kontakte mig direkte hvis du har nogen spørgsmål.


Hvis du ikke vil at gå glip af de kommende opslag her på bloggen, skal du melde dig til siden. Det gør du ved at trykke på "login" i øverste højre hjørne og følge anvisningen. Så sender jeg en email med et link til det seneste opslag, én gang om ugen.


I næste uge handler bloggen om at skabe balance mellem livet og arbejdet.


Tak fordi du læste med i denne uge.

Vi ses igen i næste uge.

Mange venlige hilsner

Tandlæge Jesper Hatt



T: +4561272228

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page