top of page

Anvendt ledelse for tandlæger

Sådan får du ro, bedre behandlinger og en klinik der fungerer – uden lirumlarum

Af Jesper Hatt, tandlæge og klinikudvikler for tandlæger i 19 lande


Du har måske ikke helt lyst til at høre mit budskab i dag, men jeg siger det alligevel:

Hvis du lige nu ligger i hængekøjen og forestiller dig, at du kommer stærkt tilbage efter ferien, så gør du det samme som de fleste klinikejere.


Og det virker ikke.


For Q4, altså oktober, november og december, er ikke tidspunktet, hvor man "får indhentet det forsømte".


Det er tidspunktet, hvor man høster frugterne.


Men kun, hvis man har fået sået i tide. Og det sker ikke automatisk.


Så ja - du har fortjent ferie.


Men jeg vil gerne udfordre dig på, hvad ferie egentlig skal være for en størrelse, når man ejer en tandklinik.

Kvindelig tandlæge sidder afslappet i en lænestol udendørs i godt vejr og arbejder på en laptop

Den usynlige arbejdsuge i din sommerferie

De fleste tandlæger holder "3 ugers ferie" om sommeren.


Men det er kun den ene af dem, der reelt fungerer som ferie. Kender du det her mønster?

  • Uge 1:  Du rydder op i hængepartier, får styr på journalskrivning, økonomi, nye units og hvad-har-vi. Du prøver at sige til dig selv: "Nu starter ferien lige om lidt."

  • Uge 2:  Du holder faktisk ferie. Du er nærværende. Lidt træt. Men du når at nyde det… også selvom du lige skal læse lidt op på noget faglitteratur, se på noget lækkert tandlægeudstyr eller lignede relevant for klinikken….

  • Uge 3:  Du begynder at tænke på efteråret. På teammøder. På patienter. På komplekse cases du har givet overslag på eller er i gang med. På om du burde anskaffe dig en 3D printer. Og vupti - så er ferien slut.

Det her er ikke dovenskab. Det er mikrostyret ledelse forklædt som ansvarsfølelse. Og det kommer ikke fra et dårligt sted. Det kommer fra vores uddannelse.


Vi er trænet i at være ansvarlige, grundige, perfektionistiske. Hver gang noget i klinikken er uklart, skal vi ind og fikse det. Hurtigst muligt.


Men heri ligger kernen i problemet:


Hvis du ikke kan holde fri uden at tænke på tænder, er det klinikken, der ejer dig - ikke omvendt.


Dit liv ligger uden for klinikken

Den sætning kan godt være lidt provokerende, især når man elsker sit fag. Men hør lige her:


Livet er det, der foregår udenfor klinikken. Det er samvær med dine børn. Vinden i håret på en vandretur. Latteren med din partner. Smagen af tomater i Italien. Det, du virkelig er.

Klinikken skal understøtte det alt det og ikke suge det væk fra dig og dine nærmeste.


Hvis du føler dig tom, når du har fri, er det ikke fordi du "ikke kan finde ud af at slappe af". Det er et ledelsesproblem.


Og det er her, mange klinikejere overser den mest effektive løsning:

At planlægge en halv dag om ugen, bare 4 timer, til strategisk ledelse.


Du behøver ikke ændre alt. Du skal bare begynde at lede bevidst.


Den halve dag, der kan fordoble din omsætning

Forestil dig, at du hver uge havde 4 timer afsat. Ikke til brandslukning eller møder, men til ægte strategisk arbejde.


Det er her, du:

  • Får overblik over, hvor pengene faktisk tjenes og tabes

  • Udvikler interne workflows, så dine ansatte selv løser problemerne

  • Forbedrer patientrejsen - ikke med et dyrt kursus, men med 20 minutters refleksion


Med den tilgang har jeg hjulpet klinikejere med at 2–3 doble deres omsætning. Uden at nogen skal løbe stærkere.


Tværtimod.


Når du implementerer anvendt ledelse for tandlæger, uden akademisk lirumlarum, teamet arbejder med tydelige mål, ejerskab og god kommunikation, der viser en klar retning for alle, så stiger både trivsel og produktion. Du får flow i stedet for friktion.


August og september: Din gyldne mulighed

Fordi de fleste klinikejere faktisk formår at holde ferie i én hel uge, hen over sommeren og i øvrigt er i ferie-sløvhed i hele juli. Så bliver august og september de mest produktive måneder på året. (Og sådan har det været de sidste 20-30 år)


Men hvad sker der så?

  • I oktober falder produktiviteten med cirka 20 %.

  • I november–december kan den falde med yderligere 20 %.

  • Og i uge 50 er alle udbrændte og siger: “Vi trænger virkelig til ferie...”


Det sker hvert år.


Men det er ikke uundgåeligt.


Q4 kan blive dit stærkeste kvartal - hvert år

Hvis du tør bryde mønsteret, kan Q4 blive det bedste kvartal i din tandklinik. Hvert eneste år.


Det kræver bare:

  • At du prioriterer reel restitution i din ferie. Ikke bare på papiret.

  • At du sætter en dag om ugen af til ledelse. Ikke brandslukning.

  • At du begynder at se klinikken som et system, der skal tjene dit liv - ikke omvendt.


Og ja, det kræver mod. Det kræver, at du slipper kontrollen.


Men frihed kommer ikke af at have styr på det hele.Det kommer af at skabe struktur, hvor tingene fungerer - også uden dig.


Når der er tid til samtale - vælger patienten helheden

Her sker noget fascinerende, som mange overser:

Når du har struktur, overskud og ro i klinikken, begynder dine patienter at opføre sig anderledes.


De siger sjældnere “nej tak” til behandling.De vælger oftere helhedsorienterede løsninger.De stopper med at spørge: “Kan vi ikke bare lige fikse det billigste?”

Hvorfor?


Fordi du har tid til at lytte med intentionen om at forstå dem, ikke bare diagnostisere.

Fordi du kan fremlægge behandlingsmulighederne i øjenhøjde, ikke på vej ud ad døren.

Og fordi du, uden stress, kan vise dem, hvad der giver mening for dem.Ikke bare hvad der er “fagligt korrekt” eller “hurtigst muligt”.


En af årets deltagere på vores Eremito-kursus beskrev netop den forandring sådan her:

“Klinikejer retreatet i Eremito var en vitaminindsprøjtning til mig som tandlæge og klinikejer. Gennem en helt særlig, helhedsorienteret undervisning åbnede Jesper og teamet for mit potentiale – både som leder og som menneske. Jeg tog derfra med en klar retning og håndgribelige værktøjer, der har gjort min klinikhverdag mere overskuelig og mit privatliv lettere at nyde. Eremito er magi – det skal opleves.” – Janne, deltager på Eremito-forløb 2025


Det ændrer ikke bare deres beslutninger men hele arbejdsmiljøet

Når patienterne vælger mere omfattende og sammenhængende behandlinger, sker der tre ting:

  1. Du får større faglig tilfredsstillelse.  Du behandler årsagen - ikke symptomerne. Det føles bedre.

  2. Tempoet i klinikken sænkes.  Du laver færre “brandslukninger”, skal ikke hele tiden tage stilling til alle mulige og umulige detaljer og du undgår de mange halve løsninger.

  3. Arbejdsmiljøet bliver mere bæredygtigt.  Der er ro, retning og respekt for hinandens tid.


Det er ikke et spørgsmål om at være “god til at sælge”.Det handler om at have tid og ro til at være menneske med mennesket foran dig.


Og det starter hos dig.Når du tager ledelse alvorligt, begynder det hele at ændre sig - ikke kun i journalen, men i stemningen på klinikken.


Hvad skal du så gøre nu?

Du behøver ikke ændre alt fra i morgen.Men du kan begynde her:

🔸 Afsæt 4 timer om ugen til ledelse og strategi

🔸 Hold reel ferie, uden journaler, regnskaber eller “lige en podcast om implantater”

🔸 Sæt ord på, hvordan du vil have klinikken til at støtte dit liv

🔸 Start samtaler med dit team om, hvordan I skaber mere helhed og ro for både patienter og jer selv


Klar til anvendt ledelse for tandlæger?

Hvis du ved, at du gerne vil noget andet, men ikke lige ved, hvordan du starter, så lad os tage en uforpligtende snak.


Jeg har hjulpet klinikejere i 19 lande med at:

  • Få styr på deres økonomi

  • Udvikle teamet og kommunikationen

  • Skabe en klinik, der føles som deres - ikke som et hamsterhjul


Og vigtigst af alt: Skabe en klinik, der understøtter deres liv - ikke omvendt.


👉 Book en gratis sparring her. Det forpligter ikke, men det forandrer ofte alt.


Mine sidste og vigtigste ord for denne gang

Du blev ikke klinikejer, fordi du elsker at have travlt!


Du blev det, fordi du gerne vil skabe noget, der er godt for både dig, dit team og dine patienter.


Men travlhed er ikke det samme som fremdrift.Fremdrift kræver struktur, ro og mod til at holde fast i dét, der faktisk virker.


Og det starter måske med den næste uge i din kalender.Med 4 timer, hvor du tager din rolle som leder alvorligt.


Livet foregår udenfor klinikken.Klinikken er bare værktøjet.

Bruger du det rigtigt, bliver alt lettere.


Vil du have mere inspiration?

👉 Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 1-4 mails om måneden med konkrete råd, refleksioner og input fra klinikker, der lykkes.



👉 Følg mig på Facebook eller læs flere indlæg her på bloggen - alt er skrevet med en mission: at gøre dit arbejdsliv lettere, sjovere og mere meningsfuldt.



Vi høres ved.

Tandlæge Jesper Hatt smiler

Jesper

Tandlæge, konsulent & coach


T: +41 78 268 0078



"Hos Hatt Consulting forstår vi, at tandlæger og klinikejere har store drømme og mål for deres praksis. Vi er dedikerede til at hjælpe dig med at omsætte dine ambitioner til virkelighed gennem personlig rådgivning, skræddersyet online- og in-house kliniktræning.


Uanset om du ønsker at forbedre ledelsesfærdigheder, optimere klinikkens drift eller opbygge en enestående patientoplevelse, er vi her for at guide og støtte dig på din rejse. Vi tilbyder skræddersyede løsninger, der passer til dine unikke behov og mål.


Kontakt os i dag, og lad os sammen skabe en strategi og en handlingsplan, der hjælper dig med at nå dine drømme og skabe en succesfuld og bæredygtig klinik. Lad os arbejde sammen mod en fremtid, hvor du trives som tandlæge og klinikejer."



 

Kommentarer


bottom of page