Når tandlæge provision bliver et ledelsesproblem - ikke et løn-problem - det handler om forventninger sat i system Jeg taler hver uge med klinikejere, der oplever det samme: En dygtig tandlæge siger op “ud af det blå” En medarbejder vil have højere provision Trivslen halter, selvom lønnen er god Ledelsen føles som konstant brandslukning Og næsten hver gang bliver problemet forklaret som: “Det er også svært at finde de rigtige medarbejdere i dag.” Min erfaring er en anden. Det

Jeg fortryder ikke, at jeg blev klinikejer.Men jeg fortryder, at jeg ikke tidligere forstod konsekvenserne. I mange år troede jeg, at det var muligt at være både klinikejer og den bedst tænkelige tandlæge - samtidig, uden at noget andet behøvede at betale prisen. Det er det ikke. Faglighed kræver træning. Ledelse kræver noget andet. Vil man være virkelig dygtig som tandlæge, kræver det mere end kurser. Det kræver tid. Træning. Gentagelser. Implementering. Faglighed er et hån

(Og hvorfor hårdt arbejde ikke er løsningen på problemet) Efter mere end syv år med ugentlige blogindlæg og samtaler med tandlæger i hele landet, ser jeg et tydeligt mønster: De tandklinikker, der kæmper mest med økonomi, energi og arbejdsglæde, er sjældent dem, der arbejder for lidt. Tværtimod. Det er ofte modne tandklinikker - 5, 10 eller 15 år inde i rejsen - hvor ejeren arbejder hårdt, tager ansvar og vil det bedste for både patienter og team. Alligevel føles hverdagen t