SALGSPSYKOLOGI

For Tandplejere

Beskrivelse

Rådgivning er ofte ikke nok - fokus på at sælge er ikke passende.

Har du udfordringer med at få dine patienter til at acceptere dit behandlingsforslag?

Synes du det er udfordrende, at lægge en komplet behandlingsplan ligesom tandlægen?

Så skal du deltage i dette kursus.

Du lærer hvordan du skal kommunikere på din egen måde, så dine patienter accepterer dit optimale behandlingsforslag, uden at prisen er det vigtigste!

Tillidsvækkende kommunikation

Patienten skal føle du er mere interesseret i patienten end i noget andet. Hvordan du opnår dette, trænes du i fra starten af kurset.

Du lærer hvordan du kan bruge 80/20 reglen i din kommunikation med patienten og hvordan dit kropssprog afslører om du er oprigtigt interesseret eller ej. Desuden lærer du at høre det der ikke bliver sagt med ord.  

Behandlingsplaner - Sådan

Hvis ikke vi henviser patienterne til tandlægen med en komplet plan, er det sjældent muligt, at overbevise patienten om yderligere behandling end der allerede er talt om. Alt for ofte resulterer sådanne situationer i lappeløsninger og kompromisbehandlinger, der står på i årevis.  

Hvordan ser tandlægerne sammenhængende på tandsættet og hvordan kan du nemt få et tilsvarrende overblik over den nødvendige behandling? 

Du bliver trænet i at overdrage helhedsorienterede behandlingsplaner til tandlægen.  

Du lærer en metode til at blive bedre til at samarbejde med patient og tandlæge om at nå i mål med den optimale behandlingsplan.

Overslag der sælger

Hvornår kan du fremlægge din behandlingsplan? Der er bestemte faktorer, der kan guide dig til svaret.

Du får værktøjer til at håndtere: pris, fit, personlighed og selverkendelse. Hvordan du kan tilrettelægge din præsentation så patienten hører hvad du siger og forholder sig til at skulle tage et valg med det samme. 

Præsentationsteknik

Hvordan skal du gennemføre din præsentation af din behandlingsplan?

Hvornår har du patientens fulde opmærksomhed?

Kan du præsentere dine anbefalinger, så patienten får lyst til at tage imod dit tilbud?

Du lærer hvordan du kan gøre dette så effektivt, at du ikke bliver forsinket hos din næste patient.  

Priser & betaling

Du finder ud af hvordan du kan påvirke opfattelsen af "dyrt" og "billigt". 

Du får guidelines til hvordan du kan fremlægge din pris så den virker fair.

Der vil være case studies af hvilken rækkefølge du skal præsentere dine behandlingsplaner i for at få patienterne til selv at vælge den optimale behandling. 

Follow up

De fleste brancher, der arbejder med priser i samme niveau, som vores, har alle systemer til at følge op på deres tilbud.

Har du et system, som gør dig i stand til at følge rettidigt op på de tilbud du giver?

Du får nogle metoder som er til at implementere dagen derpå på under 5 daglige minutter. 

Implementering

Vi hjælper dig med en plan for at omsætte din viden når du kommer tilbage til klinikken. Hvis du vil gøre brug af alle dine faglige kompetencer, er det vigtigt du kan sælge dem først. Derfor fokuserer vi på hands-on træning af simple teknikker, så du føler dig klar til at implementere din nye viden dagen efter kurset. 

Hvor hurtigt vil du se dine patienter blive sundere og gladere? 

 

Skynd dig at booke din plads - der er kun 15 pladser

Tryk på linket herunder. 

Jeg glæder mig til at hjælpe dig!

PRAKTISK INFO

Tid: 12.00-16.00

Antal: 8 deltagere

Pris: 2.848,- dkr. inkl. moms, materialer og forplejning. 

Dato & sted:

8. september 2020 - Århus: Comwell hotel, Værkmestergade 2, Århus, DK 8000

9. september 2020 - Kolding: Comwell hotel, Skovbrynet 1, Kolding, DK 6000

11. september 2020 - København: Admiral hotel, Toldbodgade 24- 28, København, DK 1253

2020_06_09_Jespar Hatt_Business Portrait

UNDERVISER

Jesper Hatt

Tandlæge & Coach

Jesper er en motiverende underviser, der vægter det praktiske aspekt i undervisningen højt. Han er dygtig til at spotte lige præcist hvor der skal sættes ind hos kursisten for at skabe bedre resultater. 

Han har mange års erfaring indenfor salg af tandbehandling. Fra de simple til de komplekse behandlinger - både som praktiserende tandlæge, rådgiver og underviser. 

Jespers fornemste mål er, at få flere patienter behandlet bedre, så du får større arbejdsglæde, en bedre økonomi og mere tilfredse patienter.

  • Sort Facebook ikon
  • Sort LinkedIn ikon
  • Sort YouTube Icon