top of page
Forfatters billedeJesper Hatt

Sådan Løfter Du Fagligheden i Din Tandklinik – Fra Kursus til Handling

Opdateret: 13. okt.

Som klinikejer og tandlæge har du sikkert oplevet det før: Du tager på et spændende kursus, fyldt med ny viden og energi. Men når du vender tilbage til klinikken, drukner du hurtigt i dagligdagens opgaver – og den nyerhvervede viden bliver ikke implementeret. Det er en udfordring, mange tandlæger står overfor.


Lærer hjælper studende

Implementeringens svære kunst

Det kan være provokerende at høre, men her er sandheden: Det meste af den viden, vi får på kurser, bliver aldrig til handling. Faktisk mener eksperter, at kun 15% af ny viden bliver implementeret i organisationer generelt, og tandklinikker er nok ingen undtagelse.

Men hvorfor er det sådan? Og hvad kan vi gøre ved det?


Få korte tips og tricks om alt der vedrører drift og ledelse af tandklinikker - følg med på facebook.




Har du tænkt over din egen proces?

Før du tager på kursus næste gang, så spørg dig selv:


  • Har du afsat tid til at tale med dit team om, hvordan I vil implementere den nye viden?

  • Har du planlagt tid til at træne det, du har sat dig for at lære, med dit personale?


Hvis svaret er nej, hvordan kan du så forvente, at din nye viden bliver omsat til handling?


Mange af os falder i den samme fælde – jeg selv inklusive. Det er nemlig nemt at melde sig til et kursus, for det giver hurtigt en følelse af fremdrift eller udvikling, når vi tilmelder os. Den følelse bliver formodentligt forstærket på kurset og forfølger os hele vejen hjem.


Men den virkelige udfordring begynder, når vi skal implementere det i praksis. Og her er e’et min erfaring, at de fleste tandklinikker mangler tid og struktur.


Fra kursus til handling: Hvordan gør man for at få det til at virke?

Her er nogle konkrete skridt, du kan tage for at sikre, at den viden, du får på kurser, faktisk bliver en del af din kliniks daglige praksis:


  1. Planlæg tid til implementering. Inden du tager afsted, skal der være tid i din kalender til at gennemgå det nye stof med dit team. Overvej hvor meget tid, du realistisk set skal bruge – det tager typisk 2-3 gange længere tid, end du tror.

  2. Træn dit team. Du kan ikke forvente, at dit personale opnår samme forståelse af et 4-timers kursus, hvis du selv skal forsøge at forklare det på 20 minutter. Bag ethvert kursus ligger mindst 20x så mange timers forberedelse fra underviserens side, netop med formålet at formidle på bedst mulige vis. Det glemmer man af og til, når man kommer tilbage til klinikken og vil forsøge at videreformidle den tillærte viden. Sørg derfor for at afsætte tid til grundig træning.

  3. Bestil nødvendige materialer. Nye materialer eller udstyr skal måske bruges for at implementere det, du har lært. Planlæg dette i god tid.

  4. Handle hurtigt. Vi husker kun omkring 20% af det, vi lærer, et par dage efter kurset. Efter 7-14 dage er det faldet til 5%. Implementeringen skal derfor ske hurtigt.

  5. Hold dig selv ansvarlig. Det er let at have gode intentioner, men virkeligheden kan hurtigt ændre dine planer. Overvej, om du skal have en person i klinikken, der kan holde dig ansvarlig for at få omsat den nye viden til praksis.


  6. Hvad får teamet ud af det? Tænk over hvilket incitament dit team har, for at hjælpe med at implementere ny viden… Alle ved det er besværligt at ændre vaner. Hvad skal give dit team lyst til det? (Her vil jeg gerne fraråde finansielle incitamenter. Det ender sjældent godt)


Løft fagligheden i din klinik

Vi bliver nødt til at ændre vores tilgang til efteruddannelse og implementering af ny viden. Det kræver tid, planlægning og struktur at sikre, at det, vi lærer, rent faktisk kommer vores patienter og klinik til gode. Så næste gang du tager på kursus, så husk at afsætte tid i aftalebogen til at træne og implementere det nye – det vil gøre en verden til forskel.


Hvis du har brug for hjælp til at gennemføre forandringer og nå de mål du har sat dig. Så skriv til mig - jeg lever af at hjælpe tabdlæger og deres teams med at nå deres drømme - også dine. Mail@HattConsulting.com 


Du kan også tage med på en uges retreat i Italien, hvor vi arbejder intensivt med klinikledelse, som værktøj til at skabe et balanceret tandlægeliv. Vi gennemgår en proces, hvor alle deltagere kommer fra vision til virkelighed. Det handler om klinikdrift, klinikledelse, konflikthåndtering, økonomi, selvudvikling og hvordan du skaber rammer, så du kan arbejde mindre, mens du tjener mere og opbygge en større glæde ved faget.

Se mere og tilmeld dig her.



Opnå større indsigt

Hvis du vil være sikker på at få mit nyeste indhold, hvor du får masser af tips og tricks til at komme fra kursus til handling, så tryk på linket/boksen herunder og udfyld formularen, så sender jeg en notifikation med et link, når jeg poster nye opslag. (1-4x pr. måned)




 

Tandlæge Jesper Hatt smiler

Tak fordi du læste med


Mange venlige hilsner

Tandlæge, konsulent & coach

Jesper Hatt


T: +41 78 268 0078



"Hos Hatt Consulting forstår vi, at tandlæger og klinikejere har store drømme og mål for deres praksis. Vi er dedikerede til at hjælpe dig med at omsætte dine ambitioner til virkelighed gennem personlig rådgivning, skræddersyet online- og in-house kliniktræning.


Uanset om du ønsker at forbedre ledelsesfærdigheder, optimere klinikkens drift eller opbygge en enestående patientoplevelse, er vi her for at guide og støtte dig på din rejse. Vi tilbyder skræddersyede løsninger, der passer til dine unikke behov og mål.


Kontakt os i dag, og lad os sammen skabe en strategi og en handlingsplan, der hjælper dig med at nå dine drømme og skabe en succesfuld og bæredygtig klinik. Lad os arbejde sammen mod en fremtid, hvor du trives som tandlæge og klinikejer."

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page