top of page
Forfatters billedeJesper Hatt

Ledelse: fra teori til virkelighed for tandlæger

Opdateret: 14. maj

Kære kollega

Som tandlæger står vi ofte overfor unikke udfordringer, som ikke altid passer ind i de generelle ledelsesteorier.


Dette blogopslag handler om nogle af de udfordringer og hvad vi kan gøre, for at komme omkring dem, for at gå fra teori til virkelighed.


8 røde spillebrikker står bag en enkelt sort brik, som symbol på, at de røde følger den sorte leder

Det er sjældent viden der mangler

Du er ret enestående!

Det mener jeg helt oprigtigt.

Tænk en gang over alt det du har været igennem, for at nå til dette punkt i din karriere.


Tandlæger er generelt sindsygt dygtige til at tilegne sig viden. Ligesom vi arbejder i et relativt ekstremt miljø, hvor koncentration og ro er påkrævet, for at kunne håndtere de meget teknikfølsomme processer vores arbejde består i.


Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan du har det. Men for år tilbage kunne jeg godt af og til kigge op fra munden på en patient og registrere, at de aftaler jeg syntes at have indgået med mine ansatte, ikke blev overholdt.

Det irriterede mig grænseløst!


Hvis du også har haft lignende oplevelser, er du helt sikkert ikke alene.


Trods vores ihærdige forsøg på at tilegne os viden gennem diverse uddannelser og litteratur om ledelse, kan vi godt komme til at opleve en kløft mellem teori og virkelighed. Det er ikke et tegn på manglende evner, men snarere en erkendelse af, at tandlægeverdenen kræver en særlig tilgang til ledelse.


Ledelse: fra teori til virkelighed

Min stræben efter at realisere mine drømme, skabte min interesse for ledelse i en relativt ung alder. .

De sidste 30 år har jeg brugt en stor del af min tid på ledelse. Dels gennem en masse uddannelse (Bla. i forsvarsakademiet, tandlægeforeningen og en række private tilbud). Men i højere grad gennem driften af mine egne klinikker og som leder af en kædeklinik. Desuden har jeg brugt de sidste 5 år på, at opbygge en international virksomhed med ansatte i 3 forskellige tidszoner.


I mit daglige virke hjælper jeg klinikker i hele verden med at omsætte deres visioner til virkelighed.

På trods af mine egne erfaringer vil jeg ikke påstå, at jeg er en ekspert i ledelse. Når jeg har haft succes med de ting jeg har iværksat, har det sjældent været fordi jeg har opfundet den dybe tallerken eller været udpræget genial. Derimod står jeg på skuldrene af utallige mennesker, som jeg anser for meget klogere end mig selv. Jeg har bare taget al den viden jeg kunne tilegne mig og forsøgt at gøre den praktisk anvendelig i en tandklinik. Det kræver ikke så meget andet, end at man sætter en masse tid af til at blive klogere på ledelse og på at få det til at fungere i praksis.... hvilket også indebærer, at man fejler og får en masse feedback, der ikke nødvendigvis er det man har lyst til at høre om sig selv og sine egne evner. Men over tid betyder det, at man langsomt bliver bedre og bedre.


Udfordringer med at overføre teori til virkelighed

Noget af det der står relativt klart for mig er, at det ikke er mange tilbud, der giver kompetencer, som kan overføres1:1 til klinikken, så de giver optimale resultater. Ikke fordi kurserne ikke indeholder praksisrelevant indhold og øvelser. Men fordi der fra undervisernes side ikke har været en komplet forståelse for, hvad der foregår i en klinik og hvordan dynamikken i en tandklinik fungerer.


Det kan være frustrerende at komme tilbage fra et kursus, med alle de gode intentioner man har fået opbygget, for derefter at møde hverdagens mange problemer. Ikke så sjældent sker det, at dagligdagen indhenter de gode intentioner, så alle planerne får lov til at samle støv og gå i glemmebogen.


Forstå dynamikken i klinikken

Tandlægebranchen er virkelig unik. For at få ledelse til at fungere i vores miljø, kræver det en leder, der forstår de særegenheder, der følger med i en tandklinik. Fra patientinteraktioner, den meget "lean orienterede-" og ekstremt tidsoptimerede drift, lederens egen rolle i produktionen og konsekvenserne heraf, klinikdrift og teknologiske fremskridt til faglige udfordringer.


En af mine kolleger siger ofte: "Det du øver dig på, bliver du god til". Når han siger dette, illustrerer han ofte i luften, hvordan han swiper fra side til side, som holdt han en smartphone i hånden. Hans pointe er, at hvis vi bruger størstedelen af vores tid på at swipe på en telefon, så bliver vi virkeligt gode til at swipe på en telefon. Spørgsmålet er så, om det tilfører værdi til vores- eller andres liv.


Få inspiration, små tips og tricks til et balanceret tandlægeliv. Følg med på facebook, hvor jeg løbende poster om klinikledelse, klinikdrift, markedsføring og work-life balance som tandlæge.



I de fleste klinikker jeg kender til, fylder ledelse ikke så meget i hverdagen. Bevares der er fokus på at få driften til at fungere og sikre sig, at medarbejderne er glade og tilfredse. Men der bliver sjældent brugt ret meget tid på ledelse i klinikkens åbningstid - for her er der fokus på at lave tænder.


Her vil jeg blot minde om min gode kollags vise ord: "Det du øver dig på, bliver du god til"

De fleste tandlæger er sindsygt gode til at lave tænder. For det øver vi os på hele tiden.


Min pointe her er, at hvis vi ikke også øver os i ledelse, så bliver vores ledelsesmæssige resultater desværre også derefter. For det er ikke nok, at tage på et kursus eller fem. Den viden vi tilegner os, skal implementeres og trænes igen og igen og igen.


Ledere fungerer sjældent godt i en tandklinik

"Kan jeg ikke bare ansætte en leder eller få en til at tage sig af det der ledelse?" Jo det kan du godt. Men det er ikke ligegyldigt hvem du ansætter. Ligesom du dels er nød til at udføre en del hjemmearbejde og dels skal være villig til at slippe kontrollen, for at få en sådan leder til at fungere.


Klinikkens ledelse skal afspejle en dybdegående forståelse af, hvordan tandlægeverdenen fungerer. Det er sjældent eksterne ledere har den. Er du i tvivl om hvad jeg mener med det, kan du tage et hurtigt kig ind i hovedkvartererne i stort set alle tandlægekæder i Europa. Her opdager du hurtigt, at der består en kløft i den ledelsesmæssige forståelse mellem ledelsen i hovedkontorerne og ledelsen i klinikkerne. Ikke fordi der ikke er et fælles ønske om forståelse, men fordi der er ret stor forskel på ledelse af en typisk virksomhed og på ledelse af en tandklinik.


Skab et team af specialister:

Ledelse: fra teori til virkelighed

Grundlæggende handler ledelse om at skabe resultater gennem andre.

For at kunne opnå det, er der nogle grundlæggende forudsætninger, der skal være i orden. Det er muligt at studere ledelse i 5 år på Handelshøjskolen. For at opslaget her ikke skal blive alt for langt, får du derfor kun et par forudsætninger her:


  1. Dit team skal have tillid til dig Din titel af klinikejer, leder eller chef, berettiger dig ikke til at lede et team i dag. I dag skal du gøre dig fortjent til rollen som leder. Det sker kun ved at være en rollemodel.

  2. Der skal være en klar retning, som alle kender, har tillid til er den rigtige, som giver mening og tilfører værdi for den enkelte medarbejder.

  3. Dine medarbejdere skal helst opleve, at de har indflydelse på hvordan de kan hjælpe klinikken med at komme fra A til B.


For at kunne få de helt fundamentale elementer til at fungere. Er det vigtigt, at klinikken har et velfungerende team, som alle deler klinikejerens vision. Ligesom vi omhyggeligt sammensætter vores behandlingsteam, skal vores ledelsesteam også være sammensat med omhu. De personer, der arbejder sammen med os, skal forstå tandklinikkens unikke krav og udfordringer.


Jeg har tidligere skrevet om klinikkens manager, som en nøglefunktion i ledelsesteamet. Det lyder måske lidt højtragende med en klinikmanager, men hvis du læser opslaget her, tror jeg du opdager, at det er mere jordnært end det umiddelbart lyder😊


En leder skal kunne delegere ansvar og stole på, at manageren og de øvrige medlemmer i teamet eksekverer ud fra en ensartet, fælles forståelse for visionen og målene.


Innovativ tilpasning:

Ledelse i en klinik kræver en konstant vilje til at tilpasse sig og innovere. Teknologiske fremskridt, ændringer i regler og patientforventninger kan ændre sig hurtigt. At være en succesfuld leder indebærer, at være åben for forandring, at kunne tilpasse sig nye udfordringer og være god til at modtage og give feedback.


Gennem historien har vi set hvordan det er de klinikker, der arbejder aktivt med ledelse og management, hurtigst tilpasser sig ny teknologi, nye behandlingsmetoder og benytter sig af delegering, der opnår de største fordele.


Som i alle andre virksomheder, har en tandklinik ikke uanede ressourcer. Tværtimod! Det er derfor ikke er helt ligegyldigt i hvilken rækkefølge forbedringer implementeres. Et forkert valg kan føre til meget dyre lærepenge, der helst koster penge men især tid, at rette op på. Hvordan jeg selv har truffet nogle forkerte valg, da jeg var klinikejer, det skriver jeg om i et senere opslag. Mit håb med dette er at du kan undgå, at begå de samme fejl.


Vil du være sikker på, at læse hvad jeg vil anbefale dig at undgå, når det kommer til innovativ tilpasning? Så tilmeld dig bloggen og få en email med et link til det nyeste indhold. Jeg poster typisk 2-4 gange om måneden.




Kommunikation er en kernekompetence

Vores evne til at kommunikere med patienter og vores team er grundlæggende for vores succes som tandlæger.


Det samme gælder for ledelse.

At kunne udtrykke visioner klart, motivere teamet og lytte til feedback er nøglen til at skabe et sundt arbejdsmiljø og fremme vækst.


Men hvornår og hvordan?

Alle der har prøvet at arbejde i en klinik, hvor chefen forsøger at kommunikere internt mellem patientbehandlinger og måske ligefrem forsøger, at træne sit personale i ligeså pressede situationer, har oplevet hvor ineffektivt det er.


Intern kommunikation, træning og uddannelse er noget der kræver en struktureret tilgang. Men det skal være en struktur, der passer til en tandklinik.

Igen er det væsentligt for mig at pointere, at vi bliver gode til det vi øver os på. Vi er bare nød til at starte i det små. Hvis vi slår for store brød op, risikerer vi, at løbe trætte på et par uger. Når det sker, ender vi det samme utilfredsstillende sted som vi startede.


Hvis du vil starte et sted, hvor du får overblik og struktur. kan du læse en guide til mine 4 anbefalede mødetyper med en forklaring på hvorfor de fungerer, hvad de gør og hvordan du kan arbejde med dem. Det står alt sammen i dette blogopslag.


Prioriter balance:

Selv de mest dedikerede tandlæger har brug for balance.

At jonglere mellem behov for omsætning ved stolen og ledelsesopgaver kan være udfordrende, men det er afgørende at finde en balance.


Vi arbejder i et ekstremt miljø, hvor vi hele tiden er meget tæt på andre mennesker. Både fysisk og psykisk. Arbejdesfeltet er ekstremt småt, vores behandlinger er oftest meget teknikfølsomme og omgivet af et meget utilgiveligt og nogle gange uforudsigeligt miljø. Kombinerer vi med en angst patient, er det åbenlyst, at det til tider er meget, meget svært.


Prioritering af tid til ledelse, selvudvikling og vigtigst af alt, personligt velvære, er afgørende for at trives som tandlæge og som leder.


I erkendelsen af, at tandlægeverdenen kræver en særlig tilgang til ledelse, skal vi som tandlæger skabe vores egen unikke sti. Gennem forståelse af vores felt, sammensætning af specialister, innovativ tilpasning, stærk kommunikation, gode strukturer, masser af øvelse OG et balanceret liv.... kan vi omsætte ledelsesteorier til en praksis, der virker for os.


Det er jo meget flotte ord...

Hvis du nu tænker: "Hvordan gør man det i praksis?"

Så kan jeg godt forstå dig.

Jeg plejer at sige: "Hvis det var nemt, ville alle allerede gøre det".

Du kan læse dig til meget.

Men som jeg tror det fremgår af det jeg har skrevet, er der stor forskel på teori og praksis.

Hvis du vil være bedre til at få de resultater, som du ønsker dig. Så skal du arbejde med ledelse.

Hvis du vil være bedre til at få ledelse til at fungere i praksis, så kan jeg anbefale at tage med på kurset herunder. Det handler om hvordan du helt konkret omsætter den teoretiske viden om ledelse og klinikdrift til virkelighed i din klinik, så du opnår de resultater du ønsker dig. (Obs. sidste tilmeldingsfrist er 5. april 2024)


Lad os forme en ledelseskultur, der er lige så unik som vores tandlægeklinikker, men kontinuerligt skaber overskud både menneskeligt og finansielt.


Opnå det du drømmer om

Om en uge poster jeg et opslag om personalemøder. Der er en simpel anbefaling til at få dem til at fungere - frem for at være en kaffeklub. Ligesom du får indsigt i, hvad du kan opnå med personalemøder, hvor hyppigt du bør holde dem og hvad i skal- og ikke skal tale om.


Hvis du vil være sikker på at få adgang til næste uges opslag, så tryk på linket/boksen ude til højre og udfyld formularen (Det tager 5 sekunder), så får du en notifikation med et link, når jeg poster nyt indhold.




 

Tandlæge Jesper Hatt smiler

Tak fordi du læste med


Mange venlige hilsner

Tandlæge, konsulent & dental coach

Jesper Hatt


T: +41 78 268 0078



"Hos Hatt Consulting forstår vi, at tandlæger og klinikejere har store drømme og mål for deres praksis. Vi er dedikerede til at hjælpe dig med at omsætte dine ambitioner til virkelighed gennem personlig rådgivning, skræddersyet online- og in-house kliniktræning.


Uanset om du ønsker at forbedre ledelsesfærdigheder, optimere klinikkens drift eller opbygge en enestående patientoplevelse, er vi her for at guide og støtte dig på din rejse. Vi tilbyder skræddersyede løsninger, der passer til dine unikke behov og mål.


Kontakt os i dag, og lad os sammen skabe en strategi, der hjælper dig med at nå dine drømme og skabe en succesfuld og bæredygtig klinik. Lad os arbejde sammen mod en fremtid, hvor du trives som tandlæge og klinikejer."

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page