top of page

Hold på medarbejderne

Jeg har ikke lyst til at blive fastholdt.

Har du?


Hvad er det så, der får os til at tro, at vi kan fastholde medarbejderne i deres stillinger i vores virksomheder? Eller det er i hvert fald det flere kurser lover.

Jeg ved godt, det bare er ord.

Men ord er kraftfulde. De betyder noget.

De påvirker os og vores omgivelser.

Derfor mener jeg, at vi skal være varsomme med hvordan vi bruger vores ord.


Dette blogopslag handler om, hvordan vi giver vores ansatte medarbejdere til at få så meget lyst til at forblive en del af vores team, at de aldrig vil forlade os af egen fri vilje... og når de bliver presset til det - fortryder de var nød til at træffe den beslutning og dagligt ønsker deres job tilbage.


Team - hænder lagt ovenpå hinanden

Hårde erfaringer

Indledningsvist beskrev jeg hvordan ord betyder noget og hvordan vi skal være varsomme med måden vi bruger vores ord.

Det gør jeg fordi jeg selv har lært det ad flere omgange. Dels som frivillig leder, dels som leder i mine egne virksomheder og ikke mindst via denne blog. Tro mig - de her blogopslag har lært mig (og lærer mig fortsat) en masse om dette på den virkeligt hårde måde.


Gennem de 4 år jeg har udgivet mine opslag, har jeg modtaget utrolig meget positiv feedback (Tak for det. Det er jeg virkelig glad for😊). Men jeg skal da også love for, at jeg har fået lov til at blive klapset af i fuld offentlighed, på baggrund af de ord jeg har brugt og sammensat her på siderne.


Mine ord har skabt et brand, der retmæssigt, eller uretmæssigt klæber sig til mig, indtil mine kolleger møder mig i virkeligheden.


Mine mange "offentlige" afvaskninger har også skræmt mange kolleger, der har en mere positiv holdning til mine opslag, fra at give deres mening til kende i offentligheden. For de har ikke lyst til at stille sig op, som målskive i skydeteltet, uden rygdækning. Så i stedet skriver de nogle utroligt søde mails eller messenger beskeder til mig.


Det skal lige nævnes at jeg af og til HAR fortjent kritisk feedback - jeg er trods alt bare et menneske. Fællesnævneren for vores race er jo netop, at vi fejler. Igen.og igen.og igen. Hvilket med tiden har potentialet til at gøre os klogere og dygtigere.


Tænk over det jeg lige har skrevet.

Vi kan godt grine lidt ad det og komme med en "tø hø". Det er helt ok. Men hvis vi kigger indad og betragter miljøet i vores egen lille osteklokke - vores egen klinik. Hvilken omgangstone har vi så i vores virksomhed? Sådan rigtigt - hvis vi træder helt ud af os selv og betragter klinikken udefra?


Når jeg hører klinikassistenter bliver omtalt som "pigerne" eller "tøserne" så går det måske ok. Men hvad med "sugestativ"? Har du også hørt den før?... det tror jeg faktisk du har!

Sammenlign de betegnelser med "min personlige assistent" eller hvad med "omsorgsassistent" (Den har jeg hørt i udlandet).

Så tager det en lidt anden drejning.

Det samme gælder tandlæger, receptionister og tandplejere.


Tror du de beskrivende ord kan have en betydning for:

  • Magtdistancen (den oplevede forskel mellem leder og ansatte)

  • Selvværdet

  • Lysten til at gå på arbejde

  • Team spirit

  • Tilliden?

Når jeg taler med klinikassistenter på forskellige konferencer rundt om i verden, slår det mig ofte, at mange er utroligt loyale overfor deres kolleger. De vil simpelthen gå virkelig langt for at forblive en del af det team deres kolleger udgør.

Når jeg spørger ind til teamet og kollegerne, sker det meget ofte, at tandlægen ikke bliver nævnt som en del af teamet - her begynder mine alarmklokker nogle gange at ringe. Kan du gætte hvorfor?


Tager du ansvar?

Når en klinik begynder at vise en trend, hvor medarbejdere kommer og går relativt hyppigt. Tænker du så det eventuelt kunne sende et signal til omverdenen?

Positivt eller negativt? Hvis det er din klinik.

Hvad gør du så ved det?

Peger du indad og tager ansvar?

Eller peger du alle andre steder hen?

Som leder er du nød til at tage det ansvar der følger med posten. Du er nød til at bevise, du er værdig til at stå i spidsen, før andre vil følge dig. Det kan ikke længere lade sig gøre i kraft af en ledelsestitel længere. Der er ingen autoritet bag titlen som leder. Vi er nød til at gøre os fortjente til at være ledere - hver eneste dag!


Tandklinikker har et ekstremt miljø

Vi er konstant ekstremt tæt på mennesker vi ikke nødvendigvis kender særligt godt.

De mennesker er ofte nervøse eller bange for os.

Vi skal samtidigt udføre et invasivt arbejde i et ekstremt lille og vanskeligt tilgængeligt område, der indeholder flere smertereceptorer end resten af kroppen.

Desuden besværliggøres arbejdet af, at vi skal overholde nogle meget teknikfølsomme protokoller omkring tørlægning og aspetik i et forholdsvist fugtigt og bakterieholdigt miljø. Alt dette mens en kollega sidder og gnubber sine ben op ad vores og konstant opholder sig indenfor vores intimsfære.

Læg dertil, at klinikkerne er så presset økonomisk, dagene er planlagt efter de mest ekstreme lean modeller, så selv 30 sekunders forsinkelse, kan medføre en kronisk forsinkelse resten af dagen.


Det er fuldkommen vanvittige arbejdsbetingelser, at udsætte mennesker for. Der findes nærmest ikke andre brancher, der udsætter ansatte (eller ejere) for så ekstreme arbejdsforhold.


Giv de ansatte LYST til at blive

Hvis teamet ikke har en stærk sammenhængskraft, skal der ikke meget til, at slå teamet i stykker. Det kræver en kompetent ledelse, at sætte de rigtige mennesker sammen i velfungerende teams. Men det stopper ikke her. Det kræver også kompetent ledelse, vedholdende at arbejde med at skabe rammer, som giver alle ansatte i klinikken LYST til at forblive en del af teamet. At være ambassadører for verdens fedeste arbejdsplads.


For at mestre denne vanskelige disciplin, er vi, som ledere, nød til at kende til de forskellige behov, som de forskellige vidunderlige mennesker vi har ansat har. I de mest velfungerende teams er det nemlig meget forskelligtartede behov, som de enkelte medarbejdere har. For de bedste teams er sammensat af forskellige personlighedsprofiler. Gennem forskellene kan vi nemlig bedre understøtte hinanden og skabe resultater ingen andre kan opnå alene.


Men det er også forskellighederne, der kan gå os så sindsygt meget på nerverne, at vi af og til at er ved at eksplodere indvendigt af frustration og vrede... Hvis vi ikke kender årsagerne til, at vores kære kollega gør som vedkommende gør. For det ligger ofte i behovene og udtryksformerne hos den enkeltes personlighed.


Ledelse

Det her er ikke nemt - hvis det var nemt, ville alle gøre det rigtige - hele tiden.


Jeg har beskæftiget mig med ledelse i mere end 30 år. Først som frivillig. Senere professionelt. Jeg har efterhånden erfaret, at jeg er relativt dygtig til at lede et team. (Beklager hvis det støder dig, at jeg ikke respekterer janteloven) Min succes, som leder, har altid været afhængig af, at jeg kunne læne mig op ad kolleger i mit team, som kunne hjælpe mig med, blandt andet, at identificere behovene hos de mennesker, der var/er anderledes end jeg. Når der har været et særligt stort behov for, at kommunikere til andre personlighedstyper end jeg selv, har jeg ofte allieret mig med en ekspert. Det kunne være en intern- men også en ekstern ekspert.


En af mine eksperter

En af de eksperter jeg anvender i dag, hedder Lone Vester. Lone er tandlæge og har været klinikejer i mere end 25 år. Aktuelt er hun i et fantastisk professionelt partnerskab med Christian. Sammen driver de en klinik i Holbæk, på en måde der giver et flot finansielt resultat i kombination med, at deres team har det super godt sammen. Det betyder ikke, at de ikke har problemer og der ikke opstår konflikter. Men med den indsigt alle i klinikken har omkring hinanden, er det nemmere, at forstå og løse konflikterne. Denne indsigt er de ikke kommet sovende til. Det kræver vedholdende arbejde og en dygtig ledelse.


Når jeg står med en kollega, der ønsker hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet eller løse interne konflikter. Så beder jeg Lone om at hjælpe mig. For hun er meget bedre til, at løse den form for opgaver, end jeg er. På den måde er Lone efterhånden blevet en fast og betroet del, af mit team af eksperter, i min konsulentvirksomhed.


Styrker og svagheder

I Lones og mit samarbejde, er der også behov for ledelse. Men fordi vi kender hinandens styrker og svagheder, er det forskelligt hvem der har ledelsen. Når jeg ved det er Lone, der er stærk, læner jeg mig gerne tilbage, fuld af tillid til, at hun griber mig - og omvendt. På samme måde har jeg det med alle de mennesker, som jeg samarbejder med i min virksomhed. Alle har nogle særlige styrker, ligesom de har deres svagheder. Hvis vi anerkender begge dele hos os selv og hos andre, så har vi noget, at arbejde med. Så kan vi udvise tillid og være med til at opbygge stærke individer, der trives i et fantastisk miljø. Et miljø som de ikke har lyst til at undvære.


Tillid

Sådan skulle det helst også være i dit team. Alle i teamet skal kunne stole så meget på hinanden, at de har 100% tillid til, at de altid får opbakning, hvis de kommer på gyngende grund. Denne tillid skal også inkludere tandlægen og tandplejeren. De skal også have denne tillid til teamet. Men den får de kun, hvis teamet har 100% tillid til dem.



Jeg ved godt, min blog bare består af ord.

Men ord er kraftfulde.

De betyder noget.

De påvirker os og vores omgivelser.

Derfor mener jeg, at vi skal være varsomme med hvordan vi bruger vores ord.

For ordenes betydning smitter vores omgivelser. De former vores holdninger og handlinger.


Jeg hedder Jesper Hatt.

Jeg er tandlæge og jeg elsker, at hjælpe mennesker med at nå deres mål og drømme.

Hvis du har lyst til at læse mere om alt det vi ikke lærte i tandlægeskolen (Salg, overskudsgivende klinikdrift / klinikoptimering og marketing), så meld dig til bloggen. På den måde sikrer du dig en email med et link til det nyeste indhold, hver gang jeg poster et nyt opslag.


Hvis du gerne vil have flere små tips, tricks, nyheder og opløftende kommentarer, skal du bare følge os på facebook.


Jesper Hatt tandlæge

Jeg håber vi ses i det næste opslag

Mange venlige hilsner

Tandlæge

Jesper Hatt



T: +41 78 268 0078

2 kommentarer
bottom of page