top of page

Få det du drømmer om

Jeg ved godt overskriften virker lidt højtragende. Men jeg mener fraktisk det er muligt for de fleste, at opnå det de drømmer om. Jeg er også helt overbevist om, at du kan få det du drømmer om😊

Det her opslag handler om, hvordan tandlæger kan opfylde deres drømme.

(Ps. Det handler ikke så meget om tænder)


3 unge kvinder står omgivet af gule solsikkeblomster. De smiler og griner på en måde, der får dem til at se meget glade ud.

Få det du drømmer om

Når jeg bliver spurgt hvad jeg laver, svarer jeg ofte, at jeg hjælper tandlæger med at nå deres drømme og mål.


Det er nu 6 år siden jeg stoppede med at praktisere, for i stedet at arbejde fuld tid som underviser og rådgiver for tandlæger. I den tid har jeg igen og igen oplevet hvordan det er muligt for både klinikejere såvel som for ansatte, at opnå det de drømmer om.


Hvad drømmer du om?

For at kunne opnå det man drømmer om, kræver det dog først og fremmest, at man ved, hvad man drømmer om.


Bog med teksten: Dream it, believe it, achieve it

Det kan forekomme banalt. Men jeg har ret ofte samtaler med tandlæger, hvor jeg spørger om hvad de drømmer om. De starter næsten altid med at fortælle om alt det de gerne vil opnå med klinikken. Men når jeg igen spørger ind til hvad de drømmer om for dem selv, bliver der af og til ret stille.


Udefinerbart utilfreds

Udfordringen for mange klinikejere er, at de har knoklet med at drive en klinik succesfuldt, samtidig med at de har skullet fungere som gode forældre, ægtefæller og venner. Når børnene får en alder, hvor de ikke længere er afhængige af mor og far, er klinikken typisk udviklet til et punkt, hvor økonomien balancerer.


Det er på det her tidspunkt, at der kan opstå et tomrum. For mange opleves det som en utilfredshed med tingenes tilstand. En udefinerbar utilfredshed over klinikken, de ansatte eller patienterne.


Nogle synes ikke de opnår de resultater i klinikken, som de burde. Særligt sammenholdt med den indsats de lægger i arbejdet. Nogle er blevet skilt og ved ikke helt hvilken retning de skal tage deres liv. Andre igen har ikke længere lyst til at se deres patienter og nogle ønsker ligefrem at forlade faget, til fordel for noget helt andet.


Når brændstoftanken løber tør

Fælles for rigtig mange klinikejere, der befinder sig på dette stadie i deres liv og karriere er, at de har glemt en del af sig selv. De har brugt det meste af deres personlige brændstof på at være der for andre. De er sjældent i kontakt med, eller bevidste om, deres deres egne behov. For i årevis har de givet og givet og givet af sig selv til andre.


Instruktør lægger venligt armen om en deltagers skuldre i tandlægekurset Eremito.

At give til andre mennesker er også berigende og givende som menneske. Det er bare ikke muligt, at blive ved med at give til andre, hvis man ikke selv får noget igen. Det er som om brændstoftanken tømmes mere og mere, uden at der bliver fyldt noget i tanken. Får tanken først lov til at løbe tør, udløser det typisk burnout, stress eller depression.


Succes kommer ikke nødvendigvis med klinikoptimering

Jeg kan sagtens optimere en klinik og gøre den meget mere profitabel. Men det hjælper jo ikke ret meget, hvis ikke det giver klinikejeren eller den enkelte tandlæge et bedre liv. For klinikken skal jo understøtte livet, frem for at suge det ud af os.


Derfor oplever jeg ofte, at jeg på et tidspunkt bliver nød til at hjælpe mine klienter på at afklare hvad, der giver dem glæde i livet og fylder deres indre brændstoftank. Af samme årsag er det noget af det første vi arbejder med, på det kursus, som jeg har holdt i Italien de sidste par år og som vi tager afsted på igen om 2 måneder.


Betydningen af det personlige brændstof

Når først den enkelte kollega har defineret hvad der fylder dem med glæde - ud over tænder. Så kan vi begynde at arbejde med at optimere klinikken, så den kommer til at understøtte et liv, der fylder den enkelte tandlæges indre brændstoftank og dermed opfylder drømme, giver flere momenter af lykke og glæde.


Holistisk pis?

En gruppe kursusdeltagere i tandlægekurset Eremito, sidder i yogastilling med armene over hovederne med udsigt ud over en skovklædt dal

Der er helt sikkert læsere af dette blogopslag, der tænker, at det er noget mærkeligt holistisk pis. Det ville jeg måske også selv have tænkt for 10 år siden. Jeg må bare erkende, at jeg er blevet klogere siden. Ligesom jeg efterhånden har set så mange kolleger, der har været igennem processen, opleve den succes, som de har drømt om så længe.


Det der driver mig og som fylder min indre brændstoftank er, når jeg oplever hvordan jeg kan hjælpe mennesker med at finde veje til deres drømme og guide dem derhen. Hvilket er årsagen til at jeg har valgt det job jeg bestrider nu, som selvstændig erhvervsdrivende. Det er årsagen til at jeg bor hvor jeg bor og årsagen til, at jeg afsætter rigeligt med tid, til at være sammen med min familie.


Hvad fylder dig med glæde og taknemmelighed?

Du har helt sikkert nogle unikke drømme og noget der fylder din indre brændstoftank. Min anbefaling er derfor: Tænk over hvad det er, der fylder din brændstoftank, før du begynder at optimere, udvide, ændre eller købe klinik.


Når du har fundet ud af hvad der driver dig og fylder dig med glæde (ud over tænder), så er du klar til at arbejde med alt det der har med tænder og klinikdrift at gøre. Herfra vil jeg påstå, at du står et meget, meget stærkere sted, i forhold til at holde til et krævende arbejde et helt arbejdsliv, samtidig med at du opnår mange flere stunder, hvor du føler dig glad og i balance.


Få opfyldt dine drømme

Hvis du gerne vil udforske hvordan du kan opnå dine drømme, uden fordomme og uden begrænsende mindset. Vil jeg anbefale dig, at tage med til Eremito i Italien d. 21.-27. april. Vi har aktuelt 2 af 14 pladser tilbage.

Da kurset er ret krævende fra vores side, overvejer vi at holde en pause til næste år. Så har du interessen, vil jeg kraftigt anbefale dig at booke din billet nu.



Undgå stress

I næste uge skriver jeg om hvordan du undgår stress i en tandklinik. Stress og burnout fylder alt for meget i de fleste tandklinikker. Hvis du vil undgå at gå glip af næste uges opslag, skal du melde dig til bloggen her. Det er nemt, hurtigt og gratis. Tryk på linket og udfyld formularen (Det tager 5 sekunder), så får du en notifikation med et link, når jeg poster nyt indhold ca. 1 gang om ugen.




 

Tandlæge Jesper Hatt smiler

Vi ses i det næste blogopslag.


Mange venlige hilsner

Tandlæge, konsulent & dental coach

Jesper Hatt


T: +41 78 268 0078



"Hos Hatt Consulting forstår vi, at tandlæger og klinikejere har store drømme og mål for deres praksis. Vi er dedikerede til at hjælpe dig med at omsætte dine ambitioner til virkelighed gennem personlig rådgivning, skræddersyet online- og in-house kliniktræning.


Uanset om du ønsker at forbedre ledelsesfærdigheder, optimere klinikkens drift eller opbygge en enestående patientoplevelse, er vi her for at guide og støtte dig på din rejse. Vi tilbyder skræddersyede løsninger, der passer til dine unikke behov og mål.


Kontakt os i dag, og lad os sammen skabe en strategi, der hjælper dig med at nå dine drømme og skabe en succesfuld og bæredygtig klinik. Lad os arbejde sammen mod en fremtid, hvor du trives som tandlæge og klinikejer."


0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page